2012 Vampyrernes år
I år er det 100 år siden Dracula-forfatteren Bram Stoker døde. Derfor står 2012 i vampyrenes tegn her på Mxrket. Lad os erobre vampyren tilbage til horror.
En af de mere oversete vampyr-subgenrer bevæger sig rundt et sted, hvor det er uklart, om vampyrismen er virkelig eller indbildt, og står dermed med det ene ben placeret hos seriemorderne. Et af de fineste eksempler på denne subgenre er filmen Martin af George A. Romero, som ellers er bedst kendt for sine zombier i bl.a. Night of the Living Dead. Martin blev som mange af Romeros bedste værker produceret for næsten ingen penge uden for det etablerede filmmiljø. Det siges, at Martin skulle være Romeros eget favoritværk. Det er uklart gennem hele filmen om hovedpersonen, Martin, en ung, indesluttet amerikansk mand, virkelig er vampyr eller om det er noget, han - og andre - bilder sig ind. Han har ingen hugtænder, men et barberblad, og han dræber sine ofre ved at bedøve dem og drikke deres blod fra snitsår. Når han har stillet sin blodtørst og gerne haft sex med de kvindelige ofre, lader han dem bløde ihjel. Er han seriemorder eller vampyr? Filmen blev vist første gang ved Cannes Festivalen i 1977. |
FilmtrailerMartinHer er traileren til George A. Romeros vampyrfilm Martin.
|
VÆR MED TIL AT FEJRE BRAM STOKER OG VAMPYREN SOM GRUSOMT MONSTER!
Har du lyst til at fortælle om en speciel vampyrfilm eller bog, der har gjort særligt indtryk på dig, eller har du skrevet en fed vampyr-historie, eller har du lavet nogle fantastiske vampyr-billeder - så send os en mail!
Bemærk, at du ved at indsende materiale til Mxrket.dk accepterer, at det offentliggøres her på siden uden vederlag. Du må kun indsende ting, som du selv har alle rettigheder til.
| Tweet |







