Udgivelser – PAPIRBØGER
Plantagen 3 – Porten til Helvede
af Steen Langstrup
Gyserroman. Sidste roman i trilogien Plantagen
PLANTAGEN 3 er også udgivet som eBog
TIDEN ER UDE!
Steen Langstrup debuterede i 1995 med gyserromanen Kat og udgav i løbet af få år en række anmelderroster gysere, før han kastede sig over andre genrer. I 2010 vendte han tilbage til udgangspunktet med gysertrilogien Plantagen.
Plantagen 3 kan købes her:
Køb PLANTAGEN 3 direkte hos os i MØRKET-BOOKSTORE
PORTEN TIL HELVEDE
Tiden er ude. Forbandelsen har forladt skoven. Mørket kalder tropperne sammen. Porten til Helvede er ved at gå op.
I Gillsby ruster en lille gruppe lokale sig til det ventende opgør, men hvad skal de stille op? Strø salt hele vejen rundt om byen? Sætte knækkede koste op?
Det er allerede ved at ske. Kirken står for skud. Et ældgammelt fjendskab kræver blod.
KIRKEN
Gillsby Kirke ligger, hvor den altid har ligget - ved det store torv midt i byen. Den nye præst har fjernet de sidste rester af lokal overtro fra det hellige hus. Jesus har ikke brug for knækkede koste og hokuspokus. Han står over dem alle.
Men noget ondt er ved at ske, og kirken er udset til midtpunkt for den optakt, der er nødvendig i det store spil.
Orglet spiller The Doors af sig selv, så medrivende, at selv præsten aner ordene: This is the End.
SOFUS
Sofus var katatonisk allerede, da hans mor reddede ham fra at ofre sig selv til mørket og bar ham hele vejen gennem skoven, væk fra mareridtet på plantagen, væk fra ligene af resten af familien.
Der er gået mere end et år nu. Sofus har været katatonisk lige siden. Han er indlagt på psykiatrisk børneafdeling 11 på Bispebjerg Hospital i København.
Hans mor gemmer sig hjemme i lejligheden, hvor hun plages af mareridt og angstanfald, mens hun fantaserer om at tage op til Gillsby og brænde plantagen ned. Det er en håbløs fantasi, hun kan dårligt gå ned på gaden uden at få angst, uden at hjertet går amok, og hun aner de sorte, slimede dæmoniske uhyrer, der åd hendes far levende, i hver en mørk krog.
Sofus er bare. Han siger intet. Rør ikke en muskel. Og så en dag er han væk.
ANE
De lokale siger, at Ane var datter af den heks, der kastede forbandelsen over skoven og Rågebo, da hun blev brændt på bålet.
Det er næsten 400 år siden nu.
De lokale siger, at Anes sjæl nu hjemsøger området og lokker uskyldige som skyldige i døden. Flere har set hende gennem tiderne.Hun er en lys pige, med uglet hår og nøgne fødder.
Hun er aldrig kommet ind til Gillsby før, men det skal snart ændre sig.
Tiden er ude. Ventetiden er forbi.
Plantagen 3 kan købes her:
Køb PLANTAGEN 3 direkte hos os i MØRKET-BOOKSTORE
Her kan du læse mere om Plantagen 3:
Læs om Plantagen på Steen Langstrups blog.
Læs et stykke af PLANTAGEN 3 i Bogbidder
Besøg FRANKIES BURGERPALACE OF GILLSBY på FACEBOOK (Har du læst Plantagen, kender du stedet!)
Du kan læse om de andre bøger i PLANTAGEN-trilogien her:
| Tweet |



