Horrorkalenderen
Den skotske forfatter Robert Louis Stevenson skrev flere bøger, der i dag er klassikere, blandt dem både gysere og andre genrer. Bedst kendt i dag er gyseren Dr. Jekyll & Mr. Hyde, om dobbeltperson Dr. Jekyll, der ved hjælp af nogle medikamenter, han har opfundet, langsomt forvandles til monsteret Mr. Hyde - og sørøverhistorien over dem alle: Skatteøen. R. L. Stevenson led af tuberkulose og måtte af hensyn til helbredet søge væk fra de engelske øer og det fugtigt kolde klima. Han endte efter ophold i flere lande med at slå sig ned på Samoa i Stillehavet. Han skrev flere fremragende gys med inspiration fra stillehavsøerne, bl.a. The Isle of Voices, The Beach of Falesá og The Bottle Imp. Robert Louis Stevenson blev født den 13. november 1850 og døde den 3. december 1894 af en hjerneblødning kun 44 år gammel. |
Køb bøger af Robert Louis Stevenson hos Adlibris |
| Tweet |





