EVENT HORIZON

A. M. Vedsø Olesen om sit livs gys:

Mit bedste gys har - i hvert fald inden for de senere år - nok været filmen Event Horizon, som på overfladen er en science fiction-film.

Men den snyder, og det er noget af det, der gør den særlig. Rummet bliver brugt til at skabe en atmosfære af massiv uhygge, og langsomt bliver man rykket ind i et univers af overnaturlige hændelser, hvor Helvede kommer meget - alt for tæt - på!


Og så er filmen god til at spille på personernes indre konflikter og dæmoner, som virkeliggøres med et dystert og påtrængede billedunivers og en hel del makabre og blodige chokeffekter.


Pointen i filmen er intelligent og brutal, og jeg kan godt lide, at den på ingen måde lefler for publikum med en velbehagelig mainstream-forløsning til sidst. Men slutningen vil jeg ikke røbe :-)

... fortsættes efter faktaboksen


FAKTABOKS

Event Horizon

Amerikansk sci-fi-gyser fra 1997 med Laurence Fishburne og Sam Neill. Den er instrueret af Paul W.S. Anderson, der også har instrueret film som Resident Evil og Alien vs Predator.

En gruppe astronauter bliver i år 2047 sendt ud for at finde rumskibet Event Horizon, der forsvandt på sin jomfrurejse syv år tidligere. Astronauterne finder rumskibet, men de finder mere end det.

 

 


GYS I BRUXELLES.

A. M. Vedsø Olesen om sit livs gys:

Jeg så filmen, da jeg boede i Bruxelles for nogle år siden. Belgierne elsker fantastiske genrer, og udvalget af film og bøger og tegneserier inden for fantasy, gys og scince fiction er langt større end i Danmark. Og jeg led af mareridt bagefter! Jeg tror nok, at det tog cirka 2 uger, før jeg var helt ude af den rædsel.

Læs også

Alien - den 8. passager

Henrik Sandbeck Harksen (horrorforfatter og forlægger) fortæller om sin bedste gyseroplevelse.

Og da jeg opdagede, at man ved at ryste siden kunne få "bogstaverne" til at hoppe, var det da helt vildt. Det var jo som om selv papiret ikke kunne holde på uhyggen - en uhygge, der truede med at hoppe udenfor sidernes rammer og ind i virkeligheden. Mao. noget, der måske (men selvfølgelig kun måske - ikke?) kunne ligne en virkelig trussel.

Læs mere


Stemmer der dræber

Steen Langstrup (gyserforfatter) fortæller om sin bedste gyseroplevelse.

Det var så edderskidesindssygt uhyggeligt, at jeg dårligt turde cykle hjem bagefter - og endnu værre: Der var en uge til fortsættelsen. Jeg havde allerede dengang lært mig selv tricket med, at man skulle se en uhyggelig film færdig, for det gode vandt jo altid, og så var der ikke længere noget at være bange for, men her måtte man vente en hel uge på at komme videre i historien. Det var slet ikke til at holde ud.  

Læs mere


Læs flere fortælle om deres livs gys ved at klikke her.

A. M. Vedsø Olesen

Er uddannet læge, men lever som forfatter på fuld tid.

Hun har udgivet romanerne:

GUDERNES TUSMØRKE (Gyldendal, 2007),

TREDJE IKAROS (Gyldendal, 2004)

DJÆVELENS KVINT (Gyldendal, 2002)

SALERNOS SOL (Gyldendal, 2000)

 

Hjemmeside.

Klik her for at besøge hjemmesiden.


ORKESTERGRAVEN

Til MØRKET har A. M. Vedsø Olesen bidraget med en novelle til bogen POE - 4 makabre hyldester.

Den hedder Orkestergraven og bygger på Edgar Allan Poes gotiske gys, The Tell-tale Heart.

Orkestergraven foregår i Operaen i København, hvor lidenskaberne får et særdeles blodigt udtryk.

Klik her for at læse mere om POE - 4 makabre hyldester


© Copyright: Hvor andet ikke er anført tilhører alle rettigheder 2 Feet Entertainment.

Kopiering i kommercielt øjemed ikke tilladt.