SHOCKER Teddy Vork om sit livs gys: Jeg tror, jeg vil dele mit liv gys i to: skønlitterært og filmisk, da de to medier udgør den største andel af horrornarrativer, men på flere punkter forsøger at ramme publikum på vidt forskellige måder. Ofte spiller ens alder ind i oplevelsen af gys, og de fleste har vist prøvet at gense en film, der skræmte livet af én i de yngre år, men ved gensyn var den ikke det mindste uhyggelig. Mit bedste eksempel på dette er filmen Shocker (1989) af Wes Craven. (En psykopatisk knivmorder, Horace Pinker, har indgået en pagt med Satan, så da han henrettes i den elektriske stol, forvandles han til ren elektricitet. Derved kan han besætte folk og fortsætte sine myrderier). Jeg så Shocker som 14-15-årig og led efterfølgende af de mest visuelle mareridt, jeg nogensinde har oplevet, hvor morderen brød ind i vores hus og slagtede min familie foran mig for derefter at jagte mig gennem huset. I dette øjeblik kan jeg stadig se for mig, hvordan hoveddøren blev brudt op, og armen med det fangedragts-orange ærme svinge kniven, før Pinker selv nåede helt ind. For omkring et år siden fandt jeg så Shocker blandt tilbudsfilmene i Superbrugsen. Ikke helt sikker på, at jeg turde se den alene, ventede jeg til, at en kammerat var på besøg. Men så røg den også på, og med ordene at nu skulle han bare se "den ondeste og uhyggeligste film nogensinde." Sikke en jammer. Måske den dårligste gyser nogensinde. Intet hang sammen. Min kammerat nævner stadig hver gang, vi leder efter film sammen, at jeg skylder ham 2 timer af hans liv, og ja det gør jeg (undskyld igen, Rune). ... fortsættes efter faktaboksen FAKTABOKS SHOCKER Amerikansk film fra 1989. Skrevet og instrueret af Wes Craven. En morderisk galning indgår en pagt med djævlen, så han kan komme tilbage efter døden i den elektriske stol som en åndelig kraft, besatte andre og fortsætte med at myrde løs.       PARANORMAL ACTIVITY Teddy Vork om sit livs gys: Selv om Shocker var mit livs gys engang, så mener jeg, at et livs gys burde være et gys, der kan skræmme mig som 32-årig, rimelig vant horrorseer. Og det kan Paranormal Activity (2009). Jeg har set Paranormal Activity to gange med ganske kort tid imellem og endda med det held at se to forskellige slutninger. Det er den perfekte gyser, for mig, af flere grunde: Det er en lille, stram fortælling, der skaber nærhed og intensitet med brugen af få karakterer og et simplet plot. Meget kan siges om mocumentary-fænomenet, men i denne film er stilen perfekt. Mockumentary er vel reelt skræddersyet til horror, hvor det er så vigtigt at skabe en yderst realistisk setting, for at give publikum indtrykket af virkelighed, når noget overnaturligt introduceres. Paranormal Activity er hamrende uhyggelig på en ubehagelig, snigende måde. Den langsomt eskalerende opbygning af skræmmende hændelser, knuger seeren i en vedvarende, trykkende atmosfære. Som i Blair Witch sidder man og vrider sig over, at det allerede er blevet mørkt igen. Filmen indeholder i overmål det aspekt, som for mig er definitionen på en gyser: ens verdensopfattelse krakelerer, og man aner en frygtelig sandhed imellem revnerne. Det er omkring fire uger siden, jeg sidst så filmen, men den har endnu ikke sluppet taget i mig. Når jeg er helt alene herhjemme, og alt er stille - så stille at enhver lyd jeg frembringer, resonerer længere og højere end normalt, og mørket presser mod ruderne ­ ved jeg at filmen havde ret, der findes dæmoner, glidende usete blandt os. Og så skynder jeg mig at tænke, at jeg ikke må tænke på det, for så giver jeg væsenet opmærksomhed, og det er lige nøjagtigt det, der gør det stærkere og i stand til at etablere kontakt. Nu har jeg selvfølgelig altid haft en betændt fantasi, men det er blevet meget værre siden Paranormal Activity. FAKTABOKS Paranormal Activity Amerikansk film fra 2009. Skrevet og instrueret af Oren Peli. Et par sætter kamera op i soveværelset for at afkræfte eller bekræfte om der sker sære ting, når de sover. Det mener hun, der gør. Hun har nemlig haft sære oplevelser hele livet. Blandt andet har hun følt, at nogen åndede på hende, når hun sov.     SOMMERNATTENS RÆDSEL Teddy Vork om sit livs gys: Mange af M. R. James' spøgelseshistorier giver mig den samme følelse, men den fortælling som først dukker op, når jeg tænker på skrevne gys, er Dan Simmons' Summer of Night (1991)/Sommernattens rædsel. Den handler om fem drenge i en landsby, der langsomt opdager, at noget mørkt er ved at manifestere sig i forskellige rædselsfulde former. Dette er selvfølgelig set mange gange før, men Simmons gør noget forfærdeligt og helt uforglemmeligt: Omkring halvvejs tager han livet af den mest interessante og sympatiske af hovedpersoner (Ingen spoiler her, så jeg udelader navnet). Jeg læste bogen første gang som 15-16-årig, og sorgen og chokket ved personens død, kunne sammenlignes med en virkelig persons. Det er noget, jeg aldrig glemmer eller helt tilgiver Simmons. Et glimrende eksempel på hvordan god horror gør os opmærksom på, at det værst tænkelige kan ske, hvornår det skal være ­ uden hensyn til de tankespind vi har vævet om, hvad der er fair og fortjent i livet. Ved genlæsning for et par år siden erfarede jeg, historien er lige så god og fundamental uhyggelig som ved første læsning. FAKTABOKS Summer of Night Roman af Dan Simmons fra 1992. Dan Simmons står bag flere fremragende gyserromaner. Debuterede i 1982 med Song of Kali og har siden udgivet en masse bøger og vundet en række priser. Summer of Night foregår i den lille by Elm Haven i sommeren 1960. Under den gamle centralskole hviler en usynlig ondskab, som fem 12-årige drenge må tage kampen op imod ... Læs også The Langoliers Kenneth Bøgh Andersen (gyserforfatter) fortæller om sin bedste gyseroplevelse. I begyndelsen tror de andre ikke på hende, og da hun i afmagt råber, skriger for at få dem til at lytte: "It's coming, don't you understand? It's coming, and if we haven't gone when it gets here, we're going to die! We're all going to die!" var der dømt hamrende hjerte, tør mund og gåsehud. Jesus Christ, hvor var det godt! Læs mere Praktik hos bedemanden Annika von Holdt (gyserforfatter) fortæller om sin bedste gyseroplevelse. Jeg mødte op den første dag, en mandag ­ helt uden angst, men jeg lærte hurtigt angsten at kende for hin mandag formiddag skulle de forkullede rester af en forhenværende 70-årig gøres i stand til den forestående begravelse. En oplevelse jeg aldrig helt vil blive i stand til at glemme. Jeg kan stadigvæk lugte hende. Læs mere Læs flere fortælle om deres livs gys ved at klikke her. Teddy Vork Forfatter til samlingen af gysernoveller Hvor skyggen falder fra 2008, der lover godt for fremtiden. Arbejder til daglig som ekstern underviser i dansk og engelsk på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg og Sproglinien-Erhverv. Læs Teddy Vorks blog ved at klikke her. © Copyright: Hvor andet ikke er anført tilhører alle rettigheder 2 Feet Entertainment. Kopiering i kommercielt øjemed ikke tilladt.