"The Monkey's Paw" af W. W. Jacobs er formentlig velkendt af alle der frekventerer Mxrket, for novellen er at finde i utallige antologier, og det med god ret: "Abehånden", som den hedder på dansk, er en klassiker.

Da jeg læste novellen første gang havde jeg ingen anelse om dens status; jeg var bare et barn der lige havde lært at læse, og bogen var bare en tilfældig bog på en bogreol hos nogle fremmede mennesker.

Med bogen – en samling af noveller af forskellige forfattere – fandt jeg en uforstyrret krog og begyndte at læse. "Abehånden" er den eneste jeg husker; måske læste jeg ikke andre.

En talisman i form af en abehånd der giver ejeren mulighed for at få opfyldt tre ønsker lyder som et latterligt præmis, men det virker – både plottet og tilsyneladende også talismanen.

Da Mr. White fremsætter det første, skæbnesvangre ønske, var jeg allerede indfanget af historien. Med skælvende hænder vendte jeg de knitrende sider, min hjerne fuld af mørke anelser.

Det andet ønske blev udtalt, og det banker på døren, og den levende døde står lige på den anden side. Mrs. White går hen mod døren, Mr. White leder desperat efter talismanen for at få opfyldt det tredje og sidste ønske ...

Der fulgte nætter med de mest udsøgte mareridt.

"Abehånden" er ikke "mit livs gys" for der har været så mange intense oplevelser i litteratur, film og musik – og mange andre steder. Men det var sikkert første gang jeg læste en såkaldt gyserhistorie uden for tegneseriemagasinet GRU, og den er stadig en af de bedste.

"The Monkey's Paw" virker fordi døren aldrig bliver åbnet og selv om læseren har evnen til selv at gøre det gennem sin fantasi, synes det bedst at lade være.

Det er antydningens kunst, og i sidste ende kan vi end ikke være sikre på om der er tale om tilfældige sammentræf, eller om abehånden virkelig gør ejeren i stand til at manipulere med skæbnen – hvilket man så åbenbart bør afholde sig fra.

Var det et gys? "Abehånden" fremkaldte bestemt et gys men også så mange andre følelser og (ikke mindst) tanker at det forekommer mig forkert at reducere Jacobs' fortælling til en fysiologisk reaktion. Gys er en af de mærkeligste genrebetegnelser.

Det væsentligste gys ved Jacobs' "The Monkey's Paw" er af samme art som den gysen der strømmer igennem kroppen når en almindelig markblomst i et glimt afslører sin frygtelige skønhed og hele verden vibrerer. Det er sløret der løftes, og bagved åbenbares en verden af undere – eller rædselsvækkende nisser, men det er en anden historie ...