GRU, Frankenstein og Motorsavsmassakren

Horrorblogger Søren Henrik Jacobsen om sit livs gys:

Mange af mine første horror-oplevelser bærer præg af, at jeg aldrig blev færdig med dem. Jeg måtte slukke, lukke øjnene eller gå væk - ganske enkelt fordi oplevelsen blev for overvældende, påtrængende, kvalmende eller uhyggelig.

Det kunne f.eks. være slutscenen med edderkoppen i den originale THE FLY - jeg har aldrig brudt mig om de ottebenede bæster ­ eller scenen i CARRIE, hvor den stakkels pige får spanden med griseblod i hovedet - det havde jeg nemlig læst om på forhånd i et blad, og det lød ret klamt. Men jeg var altid nødt til at forsøge igen ­ at vende tilbage til genren - for lige at prøve mig selv af, for det var jo helt vildt spændende med det der gys.

En af de første oplevelser har været i 1972, hvor jeg som niårig lånte en stak GRU-tegneserie-hæfter. Bladets navn stod med bastante typer på forsiden, hvor man også kunne læse en erklæring om, at det var Magasinet om hekse, varulve, troldmænd, monstre, sort magi, woodoo, gengangere, vampyrer og Satan-tilbedelse.

Mest provokerende var en advarsel på den første håndfuld numre om, at bladet var Forbudt for børn under 12 år. Det kunne da ikke passe! Jo, det kunne det! Jeg kunne overhovedet ikke sove den aften og mine forældre tog bladene fra mig, så de kunne blive leveret tilbage til ejermanden.

Men jeg var alligevel blevet så nysgerrig, at jeg nogen tid senere købte VAMPYR nr. 3, bladet for dem der ka' li' blod! Det varede ikke længe, før alle mine lommepenge gik til hæfter som GRU, VAMPYR, DRACULA, SKRÆK-MAGASINET og alt det andet, man kunne få dengang.

Senere samme år sendte Danmarks Radio en fredag aften 1931-udgaven af FRANKENSTEIN - den med Boris Karloff. Jeg nåede frem til scenen, hvor monstret kommer ind i laboratoriet, selvfølgelig med ryggen til. Og så drejede det langsomt rundt, så man kunne se det rædselsvækkende ansigt med de døde øjne og de forfærdelige ar.

Jeg blev vildt forskrækket og blev efterfølgende enig med min babysitter om, at det nok var bedst, at vi slukkede for fjernsynet. Men i de følgende år gjorde jeg alt for at komme til at se de skrækfilm, der blev sendt på de få kanaler, vi havde rådighed til dengang.

Det var dog tamme sager i sammenligning med de rædsler, man kunne blive udsat for på det hvide lærred. En aften var den omrejsende biograf i byen, og jeg satte sammen med klassekammeraterne kursen mod forsamlingshuset for at se MOTORSAVSMASSAKREN (det var før den tid, hvor man var blevet så nørdet, at man slyngede om sig med originaltitler).

Allerede under forteksterne med nærbillederne af liget kunne jeg mærke, at det begyndte at boble lidt i mavesækken. Og da blafferen snittede selv i hånden, måtte jeg lige en tur uden for salen for at få lidt frisk luft. Det var meget intenst. Jeg vendte tilbage til filmen, men måtte under resten af forestillingen kigge væk fra lærredet flere gange. Pyha, det var grimt. Først nogle år senere fik jeg endelig set hele THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE og regner den i dag for at være min absolutte horror-favorit.

Og der kom mange andre blodige øjeblikke i biograferne, som jeg har nydt i fulde drag - også helt frem til rulleteksterne. Men det var altså lige et par bump på vejen, før jeg for alvor kunne nyde genren.

FAKTABOKS

GRU

Dansk horror-tegneserieblad (dog med udlandske tegneserier.)

Udkom fra 1972-1975 på forlaget Interpresse.

Frankenstein

Amerikansk gyserfilm fra 1931, bygget over Mary Shelleys roman af samme navn fra 1818. Instrueret af James Whale.

På rollelisten ses Colin Clive som Henry Frankenstein og Mae Clarke som Elizabeth, mens Boris Karloff spillede monsteret - og udødeliggjorde Frankensteins monster i en sådan grad, at alle selv her 80 år senere ser Boris Karloff for sig, når man siger Frankenstein.

Videnskabsmanden Henry Frankenstein udfører et eksperiment, hvor han forsøger at skabe kunstigt liv. Han samler en menneskekrop af stumper fra forskellige lig - og har held til at bringe kroppen til live. Men så løber han også tør for held.

Frankenstein er filmatiseret flere gange senere (og tidligere!), men det er den fra 1931, der bliver bliver stående.

The Texas Chain Saw Massacre

Amerikansk film fra 1974. Instrueret af Tobe Hooper.

Fem teenagere er på vej til deres bedsteforældres grav, som er blevet skændet, da de gør holdt det forkerte sted. Her bor nemlig en familie kanibaler - med motorsave.

Motorsavsmassakren er helt frem til i dag blevet brugt, som dårligt eksempel på horrorgenrens usmagelige blodsudgydelser. Om det er fortjent eller ej kan diskuteres - nogle vil måske ikke finde den helt så makaber som det ry, den slæber rundt på - men det er næppe heller sikkert, at alle, der brugte den som skræmmeeksempel rent faktisk havde set filmen.