Som gyserelsker har jeg et veritabelt galleri af gru-scenarier
i skrift, billeder og lyd i mit hoved - og at skulle trække
én uhyggelig oplevelse frem foran de andre resulterer
uvægerligt i et behageligt ubehageligt trip down Horror
Lane.
Min opmærksomhed gør holdt ved Stephen King.
Den amerikanske gyser forfatter havde sin storhedstid i 80´erne
og 90´erne, og jeg var blandt hans største fans.
Normalt var Kings bogsider for mig uhygge af den aller
ondeste kaliber, men en enkelt af Kings filmatiseringer
har alligevel formået at tillægge min gru nye længder.
Her er tale om filmen "It" eller på dansk
"Det onde", som kom i 1990.
Historien handler om en gruppe børn, outsidere, men sammen
i skoletiden. Nu som voksne må de mødes på
ny for endnu engang at bekæmpe den fælles fjende,
Det Onde selv. Det Onde, der udmærker sig ved at kunne
tage netop den form, som rummer den største, dybeste angst
for hvert enkelt menneske, manifesteres i sit udgangspunkt i
klovnen Pennywise.
Her kan vi tale om en karakter, der for alvor fik den 16-årige
Sara til at skide grønne grise pardon my french.
Pennywise er med sine skiftende fremtoninger og til tider
tilfornærmelige indsmigren en eminent og grusom karikatur
på alle børns rare, sjove cirkusklovn.
Med sit grotesk forstørrede forhoved, lange gule tænder
og rødsprængte øjne, er han ikke bare hæslig
at skue. Hans stemme kommer som direkte fra kloakken, sivet op
gennem en plumrende suppe af rådnende lig. Alt i alt lægger
Pennywise sig lige præcis i slipstrømmen
af det, jeg personligt synes er allermest scarry: Når det,
der burde være trygt, viser sig at være alt andet.
... fortsættes
FAKTABOKS
IT
Stephen Kings roman ITudkom på
engelsk i 1986. Det er en mursten på langt over 1.000 sider.
Filmen, som Sara Skaarup fortæller om, var i
virkeligheden en tv-miniserie fra 1990, men den blev senere udgivet
samlet på video. Den er instrueret af Tommy Lee Wallace.
Klovnen Pennywise spilles ganske grusomt af Tim
Curry.
...
Sara Skaarup fortæller videre om sit livs gys:
Klovnen opsøger og håner sine ofre med alvidende
indsigt i den enkeltes psyke, og kendsgerningen, at ondskaben
rammer en flok allerede udsatte børn, uden nåde
og i hver deres ensomhed, gør blot uhyggen skarpere og
mere nærværende. I tillæg ophæver blandingen
af nutid og flashback det skel, som vi voksne normalt støtter
os til: Nemlig at overnaturlige rædsler og sande mareridt
hører barndommen til og er noget, man vokser fra.
- BEEP BEEP, RICHIE! HA HA, HA HA, HA HA! råber Pennywise
og kaster overkroppen abrupt bagover for hvert latterudbrud,
som en absurd version af en kropsstor vippedukke.
Mig gav Pennywise akutte kulde-fornemmelser i hele kroppen og
jernsmag i munden. Til dags dato har jeg et alt andet end afslappet
forhold til klovne, være det sig mennesker i forklædning
eller i dukkerformat.
Pennywise, den onde klovn. Mød eller gense ham, hvem som
tør!
Læs også
The
Langoliers
Kenneth Bøgh Andersen (gyserforfatter) fortæller
om sin bedste gyseroplevelse.
I begyndelsen tror de andre ikke på hende, og da
hun i afmagt råber, skriger for at få dem til at
lytte: "It's coming, don't you understand? It's coming,
and if we haven't gone when it gets here, we're going to die!
We're all going to die!" var der dømt hamrende
hjerte, tør mund og gåsehud. Jesus Christ, hvor
var det godt!
Patrick Leis (gyserforfatter) fortæller om sin bedste
gyseroplevelse.
Og når man nu lå der, 14 år gammel på
den madras man kaldte hjem, mens østenvinden peb ind gennem
sprækkerne på det kollektiv, hvor jeg for en stund
var flyttet ind, føltes siderne tunge som blylodder under
en transatlantisk svømmekonkurrence.
Dertil har hun bidraget
til diverse undervisnings-antologier.
STRØMAFBRYDELSE
Til MØRKET har Sara Skaarup bidraget med en
novelle til bogen Skygger - to århundreders danske gys.
Den hedder Strømafbrydelse og blev første
gang udgivet i bogen Gåden i glasset på Høst
& Søn.
Strømafbrydelse er et skrapt, lille gys om en
flok spejderpiger på hyttetur. Det er samlingens eneste
egentlige børnegys, men det er skåret så voksne
med garanti også vil gyse med.