Invasion of the Body Snatchers

Gyserforfatter Michael Kamp fortæller om sit livs gys:

Jeg elsker horror. Bøger, film, computerspil, vandrehistorier ­ alle former for gys nyder jeg, så længe gyset er fast forankret i fiktionen. Jeg ser mange, mange dårlige B-film for ind imellem at finde en ukendt perle og har derfor med tiden udviklet en del hård hud på gyser-nerven.

Jeg kan sagtens huske Tennis Court, som Janus skriver om, blev skræmt første gang på skrift af Dennis Jürgensens novelle Dumme Dukke (fra Grønne Øjne) og husker måske selv bedst Alfred Hitchcocks An Unlocked Window som en gyser, der skræmte mig fra vid og sans som ung.

At skulle pege på mit livs gys er nu ret nemt. To gange har et gys haft livsvarige konsekvenser for mig, og det må være en god definition.

Først lidt baggrund. Da jeg var helt lille (4-5 år tror jeg), oplevede mine forældre, at jeg gik og besvimede fra tid til anden. Lige midt i det hele kunne jeg dejse om og ligge helt livløs til specielt min mors rædsel.

Min allertidligste erindring her i livet, er at ligge og stirre på nogle brune paneler, mens jeg kan dufte sprit. Jeg lå på en seng hos en læge med en masse elektroder i hovedbunden (deraf spritlugten), mens en lang, bred strimmel af papir langsomt blev spyttet ud ved siden af mig med de velkendte grafer over aktiviteten i hjernen.

Lægerne fandt aldrig ud af, hvad der var galt, men konkluderede, at jeg nok ville vokse fra det.

Ganske rigtigt, efter et stykke tid holdt anfaldene op, og jeg levede som et helt normalt barn indtil puberteten satte ind. Lægerne havde advaret min mor om, at anfaldene muligvis ville vende tilbage når jeg kom i voksealderen. 

Da jeg var ca. 12 år gammel, fik jeg så overtalt min mor til at måtte blive lidt længere oppe en aften og se en uhyggelig film, der blev sendt i fjernsynet. Invasion of the body snactchers. (1978)

Jeg var overhovedet ikke vant til gys og syntes, den var mægtig uhyggelig. Så uhyggelig, at jeg faktisk stod bag min mors stol og så hen over hendes skulder, så jeg kunne gemme mig, når de mest uhyggelige scener kom.

Det var specielt opdagelsen af de halvfærdige "mudder-mennesker", der skræmte mig. På et tidspunkt i filmen er en af hovedpersonerne i et lokale, hvor adskillige halvfærdige kroppe ligger skjult under lagener. Så vidt jeg husker, begynder en af kroppene at røre sig, og så kan jeg ikke huske mere, før jeg bliver rusket vågen af min mor, der var gået i panik. 

En ganske traumatiserende oplevelse for alle. Jeg måtte selvfølgelig ikke se filmen færdig og skulle til lægen for endnu flere undersøgelser. I teenageårene besvimede jeg faktisk et antal gange, før anfaldene igen forsvandt og aldrig er kommet tilbage. Til gengæld oplever jeg en bestemt ting, hver eneste gang i mit liv jeg har mistet bevidstheden siden hin skæbnesvangre dag.

Hver gang det bliver mørkt, i sekunderne lige før bevidstløsheden sætter ind, kan jeg høre en helt bestemt, skræmmende lyd. WuuuUUUuuUUu En høj, snurrende lyd, der svinger op og ned i styrke lige før alt bliver slukket. 

Få et par år siden fandt jeg så filmen igen og ville se den.

Den var knap så uhyggelig, nu jeg var hærdet, men da den famøse scene kom, fik jeg en overraskelse. Ud af højtalerne, fra filmens lydspor, kom nemlig præcis den lyd, jeg har hørt hver eneste gang jeg har mistet bevidstheden siden. Som en anden Paulovs hund har min hjerne åbenbart koblet den lyd sammen med bevidstheden, der lukker ned. 

Heldigvis virker det ikke den anden vej rundt, ellers var jeg gået i brædderne, når jeg hørte lyden igen.

 Bortset fra, at den omprogrammerede min hjerne, er det også en fantastisk film. Specielt slutningen.

Alle andre gyser-oplevelser blegner ved siden af den, selvom der har været mange gode.

FAKTABOKS

The invasion of the Body Snatchers

Amerikansk film fra 1978 med Donald Sutherland, Brooke Adams og Jeff Goldblum i hovedrollerne.

Filmen bygger på en roman fra 1955 af Jack Finney, som i alt er filmatiseret 4 gange til dato, første gang helt tilbage i 1956. Finney har udover The Body Snatchers skrevet flere andre romaner, som alle er filmatiseret.