Mit Livs Gys
Die Toten Augen von LondonMørketlæser Margrethe Ringe fortæller om sit livs gys:Der findes mange slags gys...smagen af det første, danske jorbær, det første sip af en kølig cremént og et godt smil fra ham, fyren i køen. Dén slags gys samler jeg på. Så er der de andre gys.... de uhyggelige som kan vende tilbage som en boomerang når du mindst venter det. Mit livs gys stammer helt tilbage fra 60'erne. Jeg var lige ankommet til København med 4-toget fra provinsen og boede på et lille, lejet værelse hos en pastor emeritus og hans alkoholiserede kone på Frederiksberg. Aftenerne blev brugt i byens biografer og det lagde nok grunden til min senere passion for film. Filmen er fra 1961 og hedder: Die toten Augen von London. Den er i sort/hvid og meget noir... Handlingen husker jeg ikke særligt meget af, men det drejer sig om Scotland Yards jagt på en seriemorder som altid slår til, når den berømte London-tåge indhyller byens gader. Morderen er en stor og skrækindjagende mand med "døde" øjne som gemmer sig i mørke kælderhalse, hvorfra han springer op og kværker sine ofre. Flest kvinder, tror jeg nok.... Kors, hvor var det uhyggeligt! Den film gjorde et uudsletteligt indtryk på en pige fra landet, som kun havde været vant til Fy & Bi i det lokale forsamlingshus. Der er nu gået over 40 år siden gyset ( der har været andre siden ) men jeg har stadig en latent skræk for tæt tåge og mørke kælderhalse. |
FAKTABOKSDie Toten Augen von LondonTysk film fra 1961. Instrueret af Alfred Vohrer, som var en meget flittig instruktør, der i øvrigt stod bag flere afsnit i tv-serie Der Alte. Filmen bygger på en roman af Edgar Wallace.
|
Vi vil også meget gerne høre om dit livs gys!
Har du lyst til at fortælle Mxrkets læsere om den der gyserfilm, der gav dig mareridt længe efter, eller den bog, du ikke turde læse færdig alene? Så lad os endelig høre din oplevelse også!
Adressen finder du ved at klikke her.
| Tweet |








