Manden med gummiskoene

Forfatter Lotte Garbers fortæller om sit livs gys:

Af pligt har jeg set de fleste Hitchcockfilm og blev retro-bange, da jeg vadede igennem kælderen på MOMA for nogle år siden og så en udstilling om ham med stillbilleder fra filmene. Hitchcockerfaringen har gjort mig sikker, jeg har ikke psyke til gys.

Og jeg ved godt, hvad der ødelagde det hele. Jeg er vokset op med to ældre søskende, der ofte havde til opgave at passe mig, når mine forældre ikke var hjemme. Det gjorde de ikke så samvittighedsfuldt, jeg fik både slik og løse sengetider.

Men en enkelt aften blev jeg smidt noget så eftertrykkeligt i seng. Og det var, da fjernsynet viste filmen Manden med gummiskoene. Jeg aner ikke, hvad filmen hedder i virkeligheden, men jeg ved, I kender den.

Det er filmen, der aldrig viser andet end den onde mands hvide gummisko, og han jagter en ensom kvinde i den store skyskraber, hvor hun er sidste levende sjæl på kontoret. Han laver en virtuos jagt efter hende med elevatorerne ­ trykker dem ned og tager selv op ­ tager trappen efter han har sat noget i døren og så videre, og den vigtigste lyd i filmen er elevatorens lille pling.

Kvinden bliver mere og mere desperat og må knappe blusen lidt op. Jeg måtte ikke se den film, men jeg havde god træning i at snige mig ind i stuen igen, og man kunne snildt sidde bag min fars store lænestol, uden nogen så mig. Der sad jeg så og holdt mig for munden, hver gang elevatorlampen lyste ud for den etage, hun nu var på, og kameraet zoomede ind på de gummisko, der konsekvent blev fremstillet som målbevidste og rolige i bevægelserne.

Da den arme kvinde ender på et kontor, hvor hun forsøger at få hul på et vindue, der er hermetisk lukket på grund af air condition (meget eksotisk i min barndom), trækker hun vejret så tæt på en hyperventilation, man kan komme, og da jeg fulgte hver af hendes følelsesmæssige bevægelser og tilmed sad med hånden for munden for ikke at afsløre mig selv, var jeg meget tæt på at hyperventilere der bag stolen.

Det skal jeg aldrig prøve igen. Jeg har ingen anelse om, hvordan den sluttede, vist noget med en kniv og noget blod ­ kun husker jeg, at hun blev reddet, men at han stadig var der derude... Jeg kan huske forkert, men hvad jeg aldrig glemmer, var denne forfølgelse af det ukendte, manden uden ansigt, der vil en det ondt, det der gør, at jeg stadig holder hånden for munden, når jeg sidder i et mørkt hus, og en morsom sjæl pludselig kigger op på mig og siger: "hvad var det for en lyd?"

FAKTABOKS

I'm the Girl He Wants to Kill

Det har været noget af et detektivarbejde at grave denne film frem, men er endelig kommet frem til, at Manden med gummiskoene, som DR viste en aften, da Lotte Garbers var barn, må have været I'm the Girl He Wants to Kill.

Det er et engelsk tv-gys fra 1974. Del af serien Thriller, der rummede en række selvstændige og afsluttede gys.

Dette afsnit var instrueret af Shaun O'Riordan, mens Julie Sommars spillede hovedrollen og Robert Lang morderen i de hvide gummisko.