Mit livs gys, horror og gyser inspiration

Fik du læst:

Mit Livs Gys

Horrorforfatter Patrick Leis

PRAKTIK HOS BEDEMANDEN

Horrorforfatter Annika von Holdt fortæller om sit livs gys.

Jeg mødte op den første dag, en mandag ­ helt uden angst, men jeg lærte hurtigt angsten at kende for hin mandag formiddag skulle de forkullede rester af en forhenværende 70-årig gøres i stand til den forestående begravelse.


Hjemsøgt - Spøgelseshistorier fra virkeligheden

Follow Mxrket on Twitter


Mit Livs Gys


THE LANGOLIERS

Horrorforfatter Kenneth Bøgh Andersen om sit livs gys:

 

Mit livs gys? Et svært spørgsmål at svare på ... I kategori med: hvad er din yndlingsbog og hvem kan du bedst lide ­ din mor eller din far?

Jeg havde mareridt efter at have set Ghostbusters (7 år gammel og de der hundeagtige gargoyler med lysende røde øjne ...) og sommetider blev Alfred Hitchcock og de tre detektiver så uhyggelig, at jeg ikke turde sidde alene inde på mit værelse og læse videre. Senere var der Hellraiser og Fluen og Barneleg og Alien og Carrie og, og, og ...

Men mit livs gys ­ det største, det vigtigste, det mest skelsættende ...

Jeg havde læst en del af Stephen Kings bøger på dansk (Dyrekirkegården, Carrie, Brandstifter, Varulvens år, Det onde og Drengen der skinnede) og det havde været både skræmmende og skræmmende god læsning. Men da jeg i '91 købte min første King-bog på engelsk, købte jeg også en helt ny verden - og mit livs gys.

Bogen hed Four Past Midnight og indeholdt fire længere horrorfortællinger, den første med den sære titel The langoliers. En god håndfuld passagerer falder i søvn på en flyvetur, og da de vågner igen, er alle de andre passagerer forsvundet. Ingen ved, hvad der er sket, og selv om kommunikationsudstyret ikke synes at fejle noget, kan de ikke få kontakt med nogen. De nødlander (den ene passager er heldigvis pilot - og var træt på det rette tidspunkt!) i Bangor Lufthavn, som viser sig at være fuldstændig øde. Ingen mennesker. Men heller ingen lyde, ingen lugte, ingenting.

Og da sulten melder sig, smager maden og drikkevarerne i lufthavns-cafeteriet også af det - ingenting. Spørgsmålene hober sig op ­ sammen med angsten og frygten. Så hører en af passagererne ­ en blind pige - som den første den fjerne lyd af noget, der nærmer sig. I begyndelsen tror de andre ikke på hende, og da hun i afmagt råber, skriger for at få dem til at lytte: "It's coming, don't you understand? It's coming, and if we haven't gone when it gets here, we're going to die! We're all going to die!" var der dømt hamrende hjerte, tør mund og gåsehud. Jesus Christ, hvor var det godt! Jeg har ikke genlæst historien siden, men nu ­ næsten tyve år senere ­ står rædslen i pigens udbrud stadig lysende klart for mig.

Bogen kom også som tv-serie, hvilket som regel er lig dårlig kameraføring, dårligt skuespil og dårlige effekter. The Langoliers er desværre ikke undtagelsen, der bekræfter reglen. Når det ukendte bliver kendt, når det uhyrlige træder frem i al sin gru, så er billederne i vores hoved som regel langt mere troværdige og langt mere effektfulde end billederne på skærmen.

 

 


FAKTABOKS

The Langoliers

Over 200 sider lang 'novelle' af Stephen King, udgivet i samlingen Four Past Midnight i 1990.

På dansk er Langolinerne udgivet som en selvstændig bog.

Som næsten alt andet Stephen King har skrevet, er The Langoliers også filmatiseret.

 

 

Køb filmen hos cdon.com

Køb FOUR PAST MIDNIGHT hos Adlibris 


Vi vil også meget gerne høre om dit livs gys!

Har du lyst til at fortælle Mxrkets læsere om den der gyserfilm, der gav dig mareridt længe efter, eller den bog, du ikke turde læse færdig alene? Så lad os endelig høre din oplevelse også!

Adressen finder du ved at klikke her.


Del på Facebook Del på Twitter

Horrorforfatter Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen

Forfatter til en mængde bøger i de fantastiske genrer. Særdeles produktiv, gerne med flere udgivelser om året.

Han har blandt andet udgivet følgende gys:

En rejse gennem natten 1 (2001)

Det sultne maleri og andre gys (2005)

En rejse gennem natten 2 (2006)

Det gemmer sig i mørket og andre gys (2008)

Dødens sang og andre gys (2009)

Køb bøger af Kenneth Bøgh Andersen hos Adlibris 

Klik her for at besøge Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside.


Skygger gyserantologi med nye og gamle danske gys

BLANDT SKOVENS SKYGGER

Til MØRKET har Kenneth Bøgh Andersen bidraget med en novelle til bogen Skygger - to århundreders danske gys.

Den hedder Blandt skovens skygger og blev første gang udgivet i bogen En rejse gennem natten på Høst & Søn.

Blandt skovens skygger er et ondt gys om en skilsmisse-far, der tager sine børn med på weekend i et sommerhus dybt inde i en skov. Sommerhuset ligger ved en mørk skovsø, der rummer ting, intet menneske burde komme i nærheden af.

Klik her for at læse mere om Skygger


Fik du læst:

Mit Livs Gys

Gyserforfatter A. M. Vedsø Olesen

EVENT HORIZON

Gyserforfatter A. M. Vedsø Olesen fortæller om sit livs gys.

Og så er filmen god til at spille på personernes indre konflikter og dæmoner, som virkeliggøres med et dystert og påtrængede billedunivers og en hel del makabre og blodige chokeffekter.

 


Hjemsøgt - Spøgelseshistorier fra virkeligheden