Mit livs gys, horror og gyser inspiration

Fik du læst:

Mit Livs Gys

Horrorblogger Søren Henrik Jacobsen

FRAKENSTEIN

Horrorblogger Søren Henrik Jacobsen fortæller om sit livs gys.

Jeg blev vildt forskrækket og blev efterfølgende enig med min babysitter om, at det nok var bedst, at vi slukkede for fjernsynet.


Hjemsøgt - Spøgelseshistorier fra virkeligheden

Follow Mxrket on Twitter


Mit Livs Gys


THE SHINING

Forfatter Jacob Weinreich om sit livs gys:

Mit livs gys ...

Min første tanke: Aner det ikke. Jeg har ikke ét 'mit livs gys', men mange. Bøger, film, historier. Og så alligevel ikke. For jeg er faktisk svær at skræmme. Altså, sådan for alvor. Og det er ikke - desværre - blevet nemmere med alderen. Jeg trøster mig med, at jeg nok ikke er den eneste der har det sådan.

Jeg har lyst til at nævne Hitchcocks 'Psycho'. Fordi jeg har set den så mange gange - og den bliver ved med at være uhyggelig. Jeg synes Anthony Perkins' præstation som Noman Bates er den bedste skuespillerpræstation i filmhistorien.

Jeg har lige læst og set 'The Road'. Det er ikke en gyser i traditionel forstand. Men hold kæft hvor er den uhyggelig. Og sort, sort, sort.

Men jeg vil tage en anden: The Shining. Filmen, altså. Måske det eneste eksempel jeg kan lige kan komme på, hvor filmen er mere uhyggelig - og bedre - end bogen (sorry, Stephen King, jeg kan ellers godt lide dig).

Hvorfor?

Fordi første gang jeg så den - til en videoaften i de gode gamle VHS-dage sammen med to venner - var jeg skræmt fra vid og sans.

Virkelig skræmt. De to andre var faldet i søvn. Det var sent om natten, vi havde set to-tre andre film. Vi sad af en eller anden grund i en lejlighed, som en af mine venner havde lånt af sin bortrejste søster. Det var en stor, fremmed lejlighed. Nye lyde. Nye lugte. Nye alt.

Jeg gider ikke referere historien. Alle kender den. Men jeg tror dens hemmelighed er, at den på en helt unik måde suger sin tilskuer ind i en anden verden. Hotellets verden. Det syge sinds kringlede verden. Lange labyrintiske gange. Uendeligt mange lukkede døre. Lydsiden. Drengen der kører på skiftevis trægulv og gulvtæppe. De iskolde billeder. Den rungende stilhed.

Modsat så mange af nutidens gyserfilm tør Kubrick tage sig god tid. Han dvæler ved stilheden, det monotone, pauserne. Og måske er det netop fordi han tager sig så god tid, at man accepterer - mere end accepterer - den totale opløsning af størrelser som drøm, virkelighed og mareridt?

Jeg har siden besøgt det hotel i Colorado, hvor Stephen Kings egen tv-version af 'The Shining' er optaget. Eller har han kun skrevet manuskriptet? Jeg kan ikke huske det. Under alle omstændigheder skulle den være ret forfærdelig.


FAKTABOKS

The Shining

Amerikansk film fra 1980. Instrueret af Stanley Kubrick og bygget over Stephen Kings roman af samme navn. På dansk hed filmen Ondskabens hotel.

En lille familie isoleres på Hotel Overlook i Colorados bjerge. Mens familien synske søn får syner af fortidens (og fremtidens) rædsler på hotellet, drives faren, spillet af Jack Nicholson, af den onde magt i hotellet ud i voldeligt vanvid.

 

 

Køb filmen hos Blockbuster 

Køb bogen hos Adlibris

 


Vi vil også meget gerne høre om dit livs gys!

Har du lyst til at fortælle Mxrkets læsere om den der gyserfilm, der gav dig mareridt længe efter, eller den bog, du ikke turde læse færdig alene? Så lad os endelig høre din oplevelse også!

Adressen finder du ved at klikke her.


Del på Facebook Del på Twitter

Horrorforfatter Jacob Weinreich

Jacob Weinreich

Jacob Weinreich har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og er også manden bag den succesfulde serie Monsterjægerne, der er på vej som spillefilm. Han har en forkærlighed for gyser-genren men har også skrevet realistiske romaner for voksne og en humoristisk bog om at blive far.

Køb bøger af Jacob Weinreich hos Adlibris 

Besøg Jacob Weinreichs hjemmeside


Plantagen

Fik du læst:

Mit Livs Gys

Horrorforfatter Kenneth Bøgh Andersen

THE LANGOLIERS

Horrorforfatter Kenneth Bøgh Andersen fortæller om sit livs gys.

Jesus Christ, hvor var det godt! Jeg har ikke genlæst historien siden, men nu ­ næsten tyve år senere ­ står rædslen i pigens udbrud stadig lysende klart for mig.


Hjemsøgt - Spøgelseshistorier fra virkeligheden