Fløjt og jeg kommer

Krimiforfatter Anita Lillevang fortæller om sit livs gys:

Nej, nej, det er ikke titlen på en plat pornofilm, men en lille og særdeles effektiv gyserhistorie af den engelske forfatter M..R. James.

Jeg så den på TV tilbage i de sene, sort/hvide 60íere og den hjemsøgte mine mareridt den næste halve snes år frem. Som flere andre af mr. James' fremragende spøgelses- og gyserhistorier begynder den ganske stilfærdigt, blandt rationelle, veluddannede intellektuelle. Og så ...

Meget kort fortalt finder vor hovedperson en ældgammel fløjte i ruinerne af et kloster, der vistnok har en tilknytning til tempelridderne. Han tager den med hjem til den kro, han holder ferie i, renser den for jord og skidt og finder nogle mystiske inskriptioner på den, bl.a. QUIS EST ISTE QUI VENIT ­ 'Hvem er det, der kommer?'

Vor rationelle helt konstaterer, at der nok kun er en måde at finde ud af det på ­ og blæser i fløjten.

Det skulle han naturligvis aldrig have gjort.

Det særligt modbydeligt-raffinerede er, at man aldrig bliver helt klar over, hvem eller hvad det er, som kommer. En ensom skikkelse i halvmørket. Noget, der minder om vingen af en hvid fugl, der slår mod den nattemørke rude. En ledig seng i værelset, hvor der pludselig er en skikkelse, der vender sig i midt om natten, et glimt af noget, der kunne være et ansigt, bag et vindue i kroen og, ikke mindst ­(og det var her, mine mareridt satte ind): en øde strandbred i tåge og halvmørke, med regelmæssige høfder og en truende, flagrende skikkelse, der kommer nærmere og nærmere ...

I alle de år, hvor jeg i drømme blev forfulgt af den flagrende skikkelse på den øde strand, anede jeg ikke andet om historien, end at den vistnok hed: Fløjt og jeg kommer.

Skæbnen ville, at jeg en dag, da jeg var omkring de 20, fandt en lille bog i en boghandlers rodekasse: 'Otte berømte spøgelseshistorier' af M.R. James. Og dér var den, som novelle nummer to, umiddelbart efter den ligeledes glimrende beretning om 'Nummer 13', som jeg kendte i forvejen fra min højtelskede antologi af 'Spøgelseshistorier fra hele verden' (i øvrigt en aldeles upassende julegave fra min tante Kylle, da jeg var 10 år, men den er bogstaveligt talt læst i laser). 'Nummer 13' foregår i øvrigt i Viborg og indeholder et par små finter til Hald.

Fundet i rodekassen kostede 6 kr. og blev hjemført i triumf! Nu kunne jeg omsider få mareridtet sat på plads, for da jeg havde læst historien, forsvandt mareridtet fra mine drømme og lod sig placere trygt og godt mellem for- og bagside af den lille pocketbog. Og der har det været siden, i godt selskab med andre små knaldperler som 'Tabte hjerter', 'Kannik Alberics manuskriptsamling', 'Kobberstikket', 'Asketræet', 'Grev Magnus' og 'Abbed Thomas' skat'.

I 'Spøgelseshistorier fra hele verden' ­ ovennævnte, lidt upassende julegave ­ faldt jeg især for H.P. Lovecrafts 'Rotterne i murene'. I det hele taget finder jeg Lovecrafts nedskrevne univers meget mere rædselsvækkende end nogen gyserfilm. Men der er mange andre fine historier i antologien ­ og takket være den, mr. James og endnu en lille samling spøgelseshistorier, jeg fik som kasseret eksemplar på Hørsholm Bibliotek for 35 år siden, lider jeg af en livslang kærlighed til gyser- eller spøgelsesnovellen som genre. M.R. James' historier er bevis på, at det ikke behøver at være langt for at give gys.

FAKTABOKS

Whistle and I'll Come to You

Afsnit af den engelske tv-serie Omnibus fra 1968 , instrueret af Jonathan Miller, der også skrev manus.

I hovedrollerne sås Michael Hordern og Ambrose Coghill.