Udgivelser – eBøger
KAT
af Steen Langstrup
Gyserroman.
STEEN LANGSTRUPS DEBUT
Steen Langstrup debuterede i 1995 med gyserromanen Kat. Det blev starten på en lang forfatterkarriere. Kat blev filmatiseret i 2001 og radiodramatiseret i 2005.
Kat kan købes her:
Køb i SAXO
KATTEN OG MARIA
Katten sidder ude i baghaven og kigger på hende. Maria kan mærke dens blik. Den lurer i regnen, ildevarslende, ondt. Hun ved, at det ikke er nogen almindelig, harmløs kat. Hun ved det, fordi hun så den dø i går ... og nu er den kommet tilbage.
Men det er det selvfølgelig lidt vanskeligt at overbevise nogen om.
I mens jager politiet en sadistisk seriemorder, der tilsyneladende er besat af katte ...
SYNDFLODEN
Det er efterår 1995. København står under vand. Det har regnet i godt en uge, og kloaksystemerne kan ikke følge med.
Gamle mennesker sidder bag tunge gardiner med deres kaffekopper og småkager og mener bestemt, at 'verden er af lave', og at 'sådan var det ikke i gamle dage'. På Rådshuspladsen skriger en halvtredsårig kvinde med sydvest, at dommedag er nær, og at syndfloden er Guds straf.
En fyr med et jaget udtryk i øjnene og en spraydåse med gul maling i hånden har – med meterhøje bogstaver – tværs over kørebanerne på Dronning Louises Bro skrevet: ONDSKABEN LURER I REGNEN.
EN VIGTIG BRIK I LANGSTRUPS FORFATTER UNIVERS
Kat er en selvstændig gyser, der kan og bør læses for sin egen histories skyld.
Men er man optaget af Steen Langstrups forfatterskab, er Kat en særdeles vigtig brik for forståelsens af helheden. Der er tråde fra Kat til mange af Langstrups andre bøger, ikke mindst Fluernes hvisken og Plantagen.
MXRKETs eBøger
KAT er Mxrkets tredje eBogsudgivelse. Det er planen, at vi i løbet af de kommende år vil genudgive hele Steen Langstrups forfatterskab som eBøger. KAT lagerføres stadig som papir-bog.
Det er eBøger af høj kvalitet. Alle i ePub-format, der kan læses på stort set alle medier: computere, smartphones, eBogslæsere, iPads, iPod-touch osv. For at kunne læse eBøgerne skal du have installeret et program til at læse dem i. De er gratis og kan frit downloades via nettet.
Kat kan købes her:
Køb i SAXO
Her kan du læse mere om Kat:
|
|
Tweet
|






