Hjemsøgt
SPØGELSER PÅ LONG JOHN
Hjemsøgt værtshus i Horsens
Kort efter begyndte bagdøren at gå op af sig selv, ikke bare stille og roligt, men med et brag op, i det køleskab der stod bag den. Denne dør ville ikke kunne gøre dette selv.
Baggrunden for denne historie:
Pia Møller var tidligere indehaver af værtshuset Long John i Horsens midtby. Dette er hendes egen beretning om de oplevelser, hun havde på stedet.
(Foto: Pia Møller.)
SPØGELSER PÅ LONG JOHN
En lille historie fra det værtshus jeg havde i Horsens
midtby.
Mens jeg forpagtede Long John fra midt 2006 til slut 2008, skiftede
huset ejer. Huset er meget gammelt, jeg har aldrig kunne finde
ud af præcis hvornår det er opført.
Den nye ejer havde planer om at rive bygningen ned, når
min kontrakt var slut. (Dette er nu droppet, der er kommet en
finanskrise i vejen)
Da disse planer blev kendt begyndte der at ske ting og sager
på værtshuset.
Når jeg lukkede om natten hyggede jeg mig ofte, når den sidste gæst var gået, med en sodavand og et stykke pizza. Aldrig har jeg følt mig utryg ved at være der, jeg har altid vidst at der intet ondt var i bygningen.
Men en nat efter lukketid åbnede og lukkede en af dørene sig ude på herretoilettet. Åh nej, tænkte jeg, der er stadig en gæst herinde, men jeg vidste at jeg havde tjekket hele huset for eventuelle søvnige gæster (0; Jeg tjekkede igen toiletterne men der var ingen.
Jeg satte mig igen på min vante plads, et stort bord midt i lokalet, med ryggen mod baren. Jeg havde ikke siddet der længe før jeg mærkede at der stod en bag mig og kiggede på mig, meget stirrende. Jeg gjorde mig mentalt klar til at smide en ud, der åbenbart havde gemt sig for mig, og vendte mig om, og først her blev jeg rigtig bange for der var ingen!! Jeg tjekkede at der ikke stod en og kiggede på mig igennem vinduerne, men nej jeg var fuldstændig alene. Jeg fik hurtigt pakket sammen og kom ud.
Aftenen efter min episode bad jeg min souschef sætte sig ved bordet når hun havde lukket, jeg gav hende penge til pizza og cola, men nej hun kiggede på mig og sagde: det kan jeg godt sige dig, jeg gider ikke det spøgelses fis, og fra nu af lukker jeg maskinerne inden den sidste gæst er gået, og går ikke ned i det hjørne når jeg er alene. Og jeg havde intet fortalt hende om min oplevelse, så hun havde altså også oplevet noget, men uden at sigde det til nogen.
Jeg kontaktede en veninde jeg har der har evner lidt ud over det sædvanlige, og hun fortalte mig at der sad en gut ved spillemaskinerne og det var lyden og farverne af dem der gjorde han var der, ham fik hun sendt afsted ca en uge efter.
Kort efter begyndte bagdøren at gå op af sig selv, ikke bare stille og roligt, men med et brag op, i det køleskab der stod bag den. Denne dør ville ikke kunne gøre dette selv.
Den første aften den gjorde det var en aften hvor jeg havde 2 hjælpere på. Den ene en god veninde af mig skulle passe karaoke anlægget mens den anden skulle stå i døren. På et tidspunkt smækker bagdøren op, og lukker hurtigt med et brag igen. Jeg løb ud i køkkenet for der måtte jo være en gæst derude da begge hjælpere var på deres pladser. Men nej der var ingen.
Da vi havde lukket den nat sad min veninde og jeg og talte om aftenen, og hun fortalte noget jeg ikke havde vidst. Hendes far var alkoholiker, og var død for mange år siden. Han havde haft sin vante gang på Long John. Efter hans død, begyndte min veninde at drikke, hun som aldrig havde haft lyst til alkohol kunne pludselig opleve sig selv have trang til en kold øl. Dette eftergav hun i en periode, og var tæt på at komme ud i et misbrug, da hun satte sig ned midt i stuen en aften og sagde højt noget i retningen af Far stop det, det ønsker du jo ikke for mig, og siden havde hun intet mærket, dog ind imellem når hun kom på Long John, havde hun mærket hans tilstædeværelse, og det havde hun følt på et tidspunkt i løbet af aftenen. Jeg fortalte hende nu om min oplevelse og vi grinede en del, men jeg var også noget betænkelig.
Min veninde var stadig den eneste der fik det at vide, af en eller anden grund ønskede jeg ikke dette spøgelse væk, jeg synes vel det var lidt sjovt, og kort tid efter skete det igen og kort efter ankom min veninde, og jeg kunne jo fortælle hende at jeg godt vidste hun kom.
Det skete nu ofte om aftenen, og en aften så min kæreste det. Fuldstændig hvid i hovedet spurge han mig om ikke bagdøren lige var gået op med et brag og jeg sagde jo, men der er jo ingen der tror på mig. Den aften skulle han stå i køkkenet og sørge for opvasken, han kom ud til mig på et tidspunkt og spurgte om vi ikke kunne finde en anden til det, for der var klart en der stod og åndede ham i nakken.
Jeg gik ud i køkkenet og sagde højt, spøgelsets navn og forklarede ham at vi havde mega travlt og altså ikke havde tid til ham nu, men at han måtte vende tilbage når vi havde lukket. Min kæreste mente nu at der var ro i køkkenet og han forsatte. Det skal siges at spøgelset ikke vendte tilbage samme aften, men jeg havde glæde af ham resten af den tid jeg var på Long John.
Om der stadig er aktivitet på Long John ved jeg ikke, jeg har ikke spurgt da jeg synes det er et mærkeligt spørgsmål ;0)
Jeg bad Pia Møller forklare, hvorfor døren bag køleskabet ikke kunne være gået op af sig selv?
Døren bag/mellem køleskabet og reolen kunne godt i voldsom vind og hvis man ikke havde lukket håndtaget ned, gå op, men da det er en dør med en terrassedørs håndtag, er det ikke muligt, på de givne dage var den lukket helt, netop fordi det var et sådan dørhåndtag.
Hun medsendte nedenstående billede, hvor man kan se de særlige dørhåndtag.
Vi vil også meget gerne høre DINE overnaturlige oplevelser!
Har du set et spøgelse, kender du til historier om hjemsøgte steder, eller har du oplevet andet overnaturligt?
Så lad os endelig høre din oplevelse også!
Adressen finder du ved at klikke her.
 |
Tweet
 |
