Hjemsøgt
LERFIGUREN
Den rette ejer
Damen så ud, som om jeg havde stukket hende en mavepuster
og sank ned på den nærmeste stol. Bekymret spurgte
jeg, om hun var okay.
"Jeg havde en tvillingsøster, der døde, da
vi var 9 år. Hun hed Beth," svarede hun.
Baggrunden for denne historie:
Forfatter og freelancejourlist Sara Skaarup har indsendt denne mystiske oplevelse ...
(Foto: Sara Skaarup.)
LERFIGUREN
År tilbage deltog jeg i et kursus i formgivning og keramik. Ved kursets slutning holdt vi studerende en lille fernisering. Jeg havde nogle lerfigurer med på udstillingen. Da gæsterne kom, lagde jeg mærke til en ung dame, som stilede direkte mod en af mine figurer: En lille skulptur af en kvinde, som lå krummet sammen med hovedet gemt under armene.
"Må jeg købe den af dig?" spurgte hun.
"Det er som om, den taler til mig."
Jeg blev glad, og vi enedes om en pris. Så spurgte hun
mig, hvad figurens navn var. Det havde jeg aldrig tænkt
over.
"Vi kan jo kalde hende Beth," slyngede jeg ud.
Damen så ud, som om jeg havde stukket hende en mavepuster
og sank ned på den nærmeste stol. Bekymret spurgte
jeg, om hun var okay.
"Jeg havde en tvillingsøster, der døde, da
vi var 9 år. Hun hed Beth," svarede hun.
Så løftede hun den lille figur op og vendte dem
om, så man kunne se dens ansigt. Hun stirrede længe
på den og blev endnu blegere, og jeg så, at den lille
figurs ansigt delte træk med sin nye ejer: Et ovalt ansigt
med en lang, markeret næse og en lidt vigende hage. Den
unge dame takkede mig overstrømmede for, at jeg havde
ladet hende købe figuren og blev siddende med den i skødet.
Lidt underligt tilmode gik jeg mod snackbordet for at få
noget at drikke. Derfra overhørte jeg, at min lærer,
der ikke havde lyttet til vores samtale, begyndte at tale med
damen.
"Det ser ud som om, figuren har fundet sin rette ejer,"
sagde min lærer. "Hun var ellers nær ikke blevet
til noget."
Den unge dame spurgte, hvad det skulle betyde.
"Der opstod et problem i tørringsfasen, forklarede
min lærer.
"Leret tørrede ujævnt, så figurens hals
revnede. Vi blev nødt til at tage hovedet helt af og lime
det fast med vådt ler. Jeg havde faktisk ikke troet, at
hun ville klare brændingen ..."
Tårer begyndte at løbe ned af den unge dames kinder,
og jeg skyndte mig derover.
"Vi fandt min søster i haven," fortalte hun.
"Beth havde leget på gyngen. I ved, sådan ved
at snurre den rundt og rundt, så tovene bliver snoet, og
gyngen drejer sig hurtigt ud igen. Det var sådan, Beth
døde. Hun brækkede halsen."
Vi vil også meget gerne høre DINE overnaturlige oplevelser!
Har du set et spøgelse, kender du til historier om hjemsøgte steder, eller har du oplevet andet overnaturligt?
Så lad os endelig høre din oplevelse også!
Adressen finder du ved at klikke her.
|
|
Tweet
|






