Hjemsøgt
JEG TROR IKKE PÅ SPØGELSER ... er her nogen?
Clairvoyance afslørrer grim ånd, der fulgte med hjem fra Mellemøsten.
Derimod fortalte hun mig, at en lille ånd havde klæbet sig fast til mig. Hun tegnede ham. Det var en grim lille fyr, og hun sagde, at han var der hele tiden, og at han prøvede at lave numre med mig og 'forhindrer dig i at sove'. Hun mente, at han havde hægtet sig på mig engang for cirka tyve år siden, i Mellemøsten.
Baggrunden for denne historie:
Forfatteren Lars Kjædegaard fortæller om kontakt med de døde og en lille, grim ånd ...
(Foto er kun illustration. Det stammer ikke fra den fortalte oplevelse.)
JEG TROR IKKE PÅ SPØGELSER ... er her nogen?
For nogle år siden døde en af mine venner. Han havde tidligere lejet en del af mit hus, men da han flyttede, indrettede jeg hans gamle værelser til kontor. Der skrev jeg mine bøger. Så døde min ven, han var ikke særlig gammel. Det var en trist skæbne, og jeg arvede nogle ting fra ham.
Nogen tid efter fik jeg en underlig følelse, når jeg sad i mit kontor.
Jeg prøvede at ryste det af mig, men det blev ved. Det føltes som om, jeg ikke var alene. Men det var jeg. Jeg kunne ikke forstå det, men slog det hen. Følelsen blev ved, og jeg følte modvilje mod at arbejde. Jeg var distraheret og kunne ikke se formålet med det, jeg var i gang med.
Derfor opsøgte jeg en clairvoyant dame. Jeg vidste, at hun blandt andet beskæftigede sig med at drive spøgelser ud. Det var en mærkelig oplevelse. Jeg troede ikke på spøgelser.
Jeg var hos hende i nogle timer. Hun spurgte, om jeg var indstillet på at modtage beskeder fra døde hvis der var nogen? Det havde jeg ikke noget imod. Men jeg var med det samme helt ude over min skepsis. Jeg troede ikke på spøgelser, men det var tydeligt, at den clairvoyante dame gjorde. Hun ikke alene troede på dem, hun fortalte mig, at hun havde kunnet se døde mennesker fra hun var lille.
Det var på én gang en almindelig formiddag i hendes stue og en mærkelig dag. Det mærkelige var, at der ikke var noget mærkeligt ved det. Damen røg cigaretter og modtog en eller anden form for information. Måske så hun noget, måske hørte hun noget, måske havde hun bare en følelse. Det så helt udramatisk ud. Lidt som en person, der sidder og rokker lidt med til musikken i sin iPod. Men der var ikke nogen iPod.
Hun fortalte mig, at de mennesker, jeg var bekymret for, havde det godt. Jeg havde ikke fortalt hende noget, da jeg kom, men bare bedt hende om at fortælle mig, hvad hun oplevede ved, at jeg sad i hendes sofa. Jeg kender selvfølgelig en del mennesker, som er døde. Både i familien og udenfor. Men tilsyneladende havde de fred.
Derimod fortalte hun mig, at en lille ånd havde klæbet sig fast til mig. Hun tegnede ham. Det var en grim lille fyr, og hun sagde, at han var der hele tiden, og at han prøvede at lave numre med mig og 'forhindrer dig i at sove'. Hun mente, at han havde hægtet sig på mig engang for cirka tyve år siden, i Mellemøsten.
Den eneste gang, jeg har været i Mellemøsten var i 1983, da jeg var i Israel.
Derefter fjernede hun den lille ånd. Jeg kunne ikke mærke noget, men det hele gjorde et stærkt og usædvanligt indtryk på mig. Jeg var ikke bange. Jeg accepterede, at hun mente, at den ånd var der. Hvis hun havde fjernet den, var det jo kun godt.
Derefter fortalte hun mig om to tidligere liv, jeg havde levet. Det ene var omkring 1900, hvor hun så mig som en ung mand. Hun så mig samle æg på en klippeside over havet. Der var hungersnød. Sygdom. Derefter så hun mig 'den følgende sommer', og da var der kun mig og min mor tilbage. Hun mente, det var på Shetlandsøerne.
Det andet liv var en mere omfattende historie. Hun så mig som en ung mand. Jeg var ved at bygge et hus i en skov. Det var et sted, sagde hun, som hed noget med 'Illo'. Jeg sagde med det samme, 'Illinois'? Hun nikkede. Derefter beskrev hun, hvordan jeg i dette tidligere liv havde bygget et hus i Illinois, som i løbet af nogle år var blevet omgivet af andre huse. At jeg fik en funktion som en slags borgmester, som hjalp de nyankomne til rette.
Intet af det forekom mig mærkeligt, og den sidste historie vakte en underlig form for genklang i mig. På et tidspunkt løb der tårer ned over mine kinder.
Hun fortalte, hvordan jeg som en gammel mand i Illinois havde trukket mig tilbage og tilbragte det meste af tiden indendørs. Jeg sad i en stol i et hjørne. Bag mig var der boghylder. Det var omkring midten af 1800-tallet. Ved siden af bogreolen stod et bord med nogle ting, som hun mente var lavet af glas. Og bag mig et sted kunne hun se et vindue, som jeg selv havde snedkereret.
Hvad hun ikke vidste var, at jeg i mit kontor (som altså åbenbart ikke var hjemsøgt af spøgelser) har en stol i et hjørne foran nogle reoler. Og at der ved siden af reolen stod en lav kasse med en grim glasfigur, som min søn engang fik. Jeg havde den stående, grim som den var, fordi den mindede mig om, at min søn havde været på turne i Asien og havde fået figuren som en markering af, at han og hans kammerater havde solgt en masse cd'er. Og længere bag mig er der udsigt til et vindue, som jeg ganske vist ikke selv har lavet, men som jeg har renoveret fra yderst til inderst.
Hun fortalte mig også en masse andre ting. Men disse ting er private og drejer sig om fremtiden. Dem fortæller jeg ikke nogen om.
Før mit besøg hos hende vågnede jeg ofte om natten og skreg. Det skræmte min kone fra vid og sans. Det har jeg ikke gjort siden, så måske fjernede hun virkelig den lille ånd, som havde ødelagt min hvile.
Jeg kan stadig blive lidt underlig, når jeg tænker på det besøg. Ikke på en væmmelig måde, men underlig alligevel. Måske er det bare en slags bevidsthed om noget, jeg ikke kan se, men dybt inde har en følelse af. Måske er det bare en genklang af noget, som befinder sig et andet sted.
Hendes ord fik mig til at skrive en roman med titlen 'Illinois'. Jeg lavede også noget musik, som hører med til bogen. Ingen af delene var blevet til, hvis jeg ikke havde besøgt hende.
Jeg har besøgt hende én gang siden. Det var to år senere. På det tidspunkt havde jeg haft det godt i lang tid. Men så fik jeg en mærkelig, anspændt følelse i kroppen. Det kom pludseligt. Stress? For meget tobak?
Nej, sagde hun, det var én, jeg engang havde mødt en person i en rullestol. Det var en kvinde. Den clairvoyante dame sagde, at kvinden i rullestolen 'vil have noget af dig'.
Det sagde mig ikke noget. Jeg kunne ikke huske nogen kvinde i en rullestol. Men den clairvoyante dame bad kvinden i rullestolen om at lade mig være i fred. Og det har hun så gjort. Jeg har stadigvæk af og til den spændte følelse. Det er en let angst, lidt som når man er for sent på vej til en vigtig aftale. En følelse af at være bagud og svigte nogen andre. Måske er der damen i rullestolen, der lige prøver. Hvad ved jeg?
Ikke ret meget.
Det er sådan set essensen i det. Jeg ved ikke ret meget.
Der er meget, jeg ikke ved.
Jeg lever af at bruge min fantasi, og derfor er jeg nødt
til at tænke fiktivt og dramatisk. Jeg kan ikke bare 'koble
af'. Jeg ved ikke, hvordan man gør. Måske gør
det mig sårbar overfor ting, jeg ikke ved hvad er
ting eller tanker, som bevæger sig rundt i universet på
en måde, som jeg ikke forstår.
Når jeg skriver en historie, er jeg nødt til at opfinde ting også meget negative, sørgelige og triste ting. Når jeg gør det nu, kan jeg somme tider føle, at jeg åbner en dør, og at jeg skal være klar over, at der måske kan komme noget ind gennem den dør, noget, jeg vil have svært ved at få ud igen.
Jeg ville ønske, at jeg kunne runde det her af med et par beroligende, saglige ord. Men det kan jeg ikke. Der er nogle mennesker, som har en anden bevidsthed. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg ved, at jeg kan henvende mig til den clairvoyante dame, hvis jeg føler, at der er uro på en af de etager i mig selv, som jeg ikke har nøglen til.
Jeg behøver ikke at tro på spøgelser hun lever med dem og kan forhandle med dem eller give dem fred. Jeg tror ikke på spøgelser. Og derfor er det rart at kende en, som kan drive dem ud. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige til de væsener.
Vi vil også meget gerne høre DINE overnaturlige oplevelser!
Har du set et spøgelse, kender du til historier om hjemsøgte steder, eller har du oplevet andet overnaturligt?
Så lad os endelig høre din oplevelse også!
Adressen finder du ved at klikke her.
 |
Tweet
 |
