Diskotek Absalon, Hjemsøgt, spøgelseshistorier fra virkeligheden


Fik du læst:

Absalon

Den hvide dame der hjemsøgte diskotek Absalon

Marie, den hvide dame

Clairvoyant Marion Dampier-Jeans fortæller

"Stedet var meget tungt og mørkt med en skummel belysning. Der var mange rum og gange både foroven og forneden. For dem der ikke har været der og har set det tomt, er der en følelse af et uhyggeligt og nedslidt sted."

Diskotek Absalon, 5. afsnit.


9 før døden ebog

Follow Mxrket on Twitter


Absalon

Diskoteket og spøgelserne.

Hjemsøgt efterforsker et af landets mest hjemsøgte steder.


Byggetomt, hvor diskotek Absalon lå

EN HÅN MOD DE DØDE?

Diskotek Absalon, 21. del.

 

Af Steen Langstrup:

Kirkegården

Bygningen, det hjemsøgte diskotek Absalon havde til huse i, var lige som hele nabolaget bygget oven på Københavns ældste kirkegård. Her på toppen af en lille bakke knejsede kirken stolt over fiskerlejet Havn, da biskop Absalon i 1160erne fik byen foræret af kong Valdemar den Store.

Absalon byggede en borg, hvor Christiansborg ligger i dag, og omkring denne borg blomstrede byen op, og Havn blev til Købmændendes havn, København.

Sankt Clemens Kirke lå på tværs af nutidens Frederiksberggade nogenlunde mellem Burger King, Absalon (den tomme byggegrund) og Foot Locker lidt længere nede af gaden. Den var bygget i munkesten - det nye hotte byggemateriale på Absalons tid. Det var store, røde teglsten.

Man ved ikke så meget om Sankt Clemens Kirke. Man ved, at den mistede sin rolle som Københavns vigtigste kirke allerede under Absalon, da han opførte Vor Frue Kirke ganske nær Clemens Kirke - og man ved, at Clemens Kirke selv blev revet ned efter reformationen i 1530erne.

Det er der måske ikke megen spøgelseshistorie i, men så var det i 2007, at diskotek Absalon lukkede og huset blev revet ned. Når den slags sker i det indre København, så rykker arkæologerne ud med det samme, og selvom der - såvidt jeg ved - ikke blev oplevet nogen spøgelser, mens arkæologerne udgravede den gamle kirkegårds mørke muld, så fandt de mange andre interessante ting, som måske kan give et prej om, hvorfor det lige spøgte så meget på dette sted.

Absalons by

Det vigtigste, historisk set, arkæologerne opdagede, da de udgravede grunden, hvor diskoteket havde været, var, at Clemens Kirke med sine flotte munkesten ikke var Københavns første kirke.

Man kunne ud fra de ældste graves placering, skeletternes kropsstillinger og en mønt ved et af skeletterne fastslå, at der må have været kirkegård på området allerede 100 år, før Absalon kom til, og kirkerne i vikingetiden blev kun opført ved de vigtigste byer - så København må have været andet end et lille fiskerleje, da Absalon fik byen foræret.

Absalon var altså ikke den store grundlægger af rigets kommende hovedstad, som historiebøgerne har gjort ham til. Det kan måske få hans betydning til at blegne lidt i nutidens øjne, men næppe i samtidens.

Jeg mener, dengang var kirken næsten lige så magtfuld som kongerne, og her har vi en biskop, en af den tids mest magtfulde mænd i Danmark, forstbror med kongen tilmed, sammen har de vundet en lang og blodig borgerkrig, der endte med at gøre Valdemar den Store til landets konge - og nu får Absalon så et skide fiskerleje i gave?

Det giver måske mere mening, hvis det var et vigtigt handelssted, han fik?

Hånen

Det har spøgt i området længe før diskoteket skiftede navn fra Exalon til Absalon midt i 90erne, og det spøger stadig i nabolaget, nu hvor diskotek Absalon er væk, og bygningen, det havde til huse i er revet ned, men det væreste, mest uhyggelige og ondsindede spøgeri fandt sted på diskoteket og i de år diskoteket hed Absalon.

Et navn, der kunne opfattes som en hån mod den kirkes folk, som diskoteket var bygget direkte ovenpå.

For Absalon grundlagde ikke København, som han uretmæssigt har fået ære for i historiebøgerne, han byggede ikke den første kirke i byen, hvis han gjorde noget, så fratog han Clemens Kirke positionen som Københavns hovedkirke og vigtigste hellige sted.

Folk er blevet sure over mindre.

Næste afsnit kommer inden længe.


Har du har mystiske oplevelser på Diskotek Absalon?

Har du selv oplevet sære og uforklarlige ting i dette område, eller kender du historier fra Frederiksberggade 38 og nabolag?

Så lad os endelig høre din oplevelse også!

Adressen finder du ved at klikke her.


Del på Facebook Del på Twitter


Hjemsøgt - Spøgelseshistorier fra virkeligheden

Fik du læst:

Absalon

Succubus, kvindelig dæmon, Diskotek Absalon

Succubus

Clairvoyant Kit Liesel Dalager fortæller

"Det sted er noget af det mest væmmelige, jeg har oplevet. Det er ren ondskab. Det var, som om der blev langt en tung vægt af dårlig energi på mig. Det kom lige med et. Det var hæsligt!"

Diskotek Absalon, 8. afsnit.