Hjemsøgt
EN BUGTNING I TIDEN
Vej ændrer sig i tæt tåge, og datter ved besked præcis i samme sekund, far dør.
I hvert fald skete der det, en kold og tåget novembermorgen, at vi trillede afsted - og så gik vejen helt anderledes, end den plejede. Der var simpelthen et sving, en bugtning - et eller andet, der var helt forkert i forhold til normalen. Tæt tåge og hvinende koldt, sært.
Baggrunden for denne historie:
Den danske forfatter Anita Lillevang har sendt følgende to spooky beretninger, som hun selv har oplevet.
(Foto er kun illustration. Det stammer ikke fra den fortalte oplevelse.)
EN BUGTNING I TIDEN
Det mest spooky, jeg har oplevet, og som jeg ikke har en forklaring på, skete for ca. 30 år siden, da jeg var postarbejder på Allerød Postkontor. Det samme var min bror, så vi stod op, før en vis herre fik sko på, spiste en masse havregryn med mælk og cyklede de ca. 4 km. gennem Tokkekøb Hegn fra vores barndomshjem i Kettinge til Allerød.
For mange år siden lå dronningens stutteri der i skoven. Stedet hed Leerelte og har været en stor gård - i dag er kun navnet tilbage, ingen spor efter hverken stutteri, heste eller dronning .. eller er der?
I hvert fald skete der det, en kold og tåget novembermorgen, at vi trillede afsted - og så gik vejen helt anderledes, end den plejede. Der var simpelthen et sving, en bugtning - et eller andet, der var helt forkert i forhold til normalen. Tæt tåge og hvinende koldt, sært.
Ingen af os sagde noget, atmosfæren var underligt forhekset. Ikke egentlig uhyggeligt, bare som om tiden var vredet af led.
Og da vi nåede lidt længere frem, væk fra Leerelte, faldt verden pludselig på plads igen. Alt var normalt. Vi cyklede videre, tavse.
Så sagde min bror: "Var der ikke et eller andet helt galt derhenne?"
"Jo," sagde jeg.
Vi har ikke talt om det siden.
I 1992, da min far lå på sit dødsleje, var min søster og jeg og vores tilsammen fire børn på vej fra Jylland til Nordsjælland og det var et spørgsmål, om vi ville nå frem i tide til et sidste farvel.
Det var jo før Storebæltsbroen, så vi sad på jernbanefærgen med alle ungerne - de var ikke så store dengang og ville have is - og klokken to minutter i ti kiggede jeg op på uret og VIDSTE bare, at nu var min far død.
Og ganske rigtigt. Da min bror stod og tog imod os på Allerød Station nogle timer senere, fortalte han, at vores far var død to minutter i ti. Han og min mor havde heldigvis været til stede og holdt ham i hånden.
Men sådan noget er da sært, ikke?
Vi vil også meget gerne høre DINE overnaturlige oplevelser!
Har du set et spøgelse, kender du til historier om hjemsøgte steder, eller har du oplevet andet overnaturligt?
Så lad os endelig høre din oplevelse også!
Adressen finder du ved at klikke her.
 |
Tweet
 |
