Absalon
Diskoteket og spøgelserne.
Hjemsøgt efterforsker et af landets mest hjemsøgte steder.
EXALON
Diskotek Absalon, 19. del.
Af Steen Langstrup:
Jeg har et stykke tid været optaget af at indkredse, hvornår spøgeriet på Absalon startede. Mens det var forholdvist ligetil at finde både øjnevidner og nedskrevne historier omkring emnet fra efter midt 90erne, hvor Club Exalon blev til Club Absalon, så viste det sig meget vanskeligt at finde noget som helst fra tiden før.
Betød det så, at huset ikke var hjemsøgt, før tidligst i midt 90erne? Var det et tegn på, at de ansatte havde gejlet hinanden op til at tro, det spøgte? Eller var det en understregning af betydningen af to dæmon-statuer på bardisken, som en af de clairvoyante var meget optaget af? Der var plads til spekulationer, og jeg spekulerede løs, som man har kunnet læse i denne serie.
Men så skete der noget. Ditte Duksin Vinhøj havde set mig i tv, hvor jeg efterlyste ansatte fra Exalon-tiden, og nu besluttede hun at fortælle mig om sine oplevelser.
1975-1980
"Jeg var ansat i Exalon fra 1975 til 1980. I de år jeg var ansat der oplevede jeg tit noget underligt noget. Dengang anede jeg ikke, hvad det drejede sig om. Jeg sagde engang til en kollega, at det er som der står nogle og kikker på os, når vi skifter uniform. Min kollega grinede og sagde: "Du er skør, Ditte! Vi er her jo helt alene!"
Jeg har også været ude for, at jeg følte, at der var en, der rørte min arm, men jeg har aldrig set nogle personer. Men jeg mærkede tit at der var nogle der stod og så på mig.
Exalon var en rigtig dejlig og god arbejdsplads. Vi havde et godt sammenhold kollegaerne imellem. Vi skulle åbne foretningen kl.20 hver aften , men vi mødte gerne en times tid før. Det var for at spise sammen og hygge os, inden vi skulle starte.
Vi startede med at gå ud i køkkenet til kokken for at se, hvad dagens ret kunne være, og det var altid dejlig, almindelig mad som hakkebøf, frikkedeller med mere. Der var kun en ret at vælge imellem, men det var rigtigt godt. Der var et sjovt ritual, at man skulle betale kokken 4,50 kr. kontant for at få noget at spise. Det var jo bare et symbolsk beløb.
Når vi så havde spist, så gjorde vi os klar til at gå til vores stillinger. Omkring midnat blev der saveret smørrebrød, og vi stod rundt omkring i køkkenet og spiste, medens vi af og tid måtte løbe ind til gæsterne for at betjene dem. Lørdag nat kom der én rundt og spurgte, hvad vi ville have til morgen mad søndag morgen. Søndag blev der stillet en masse borde sammen på dansegulvet, og så fik vi det, vi havde bestilt tidligere, og så var der øl, vand, snaps, og vi sad og hyggede os et par timer. Nogle tog hjem medens andre gik i byen.
Det var også hyggeligt ved juletid, der fik vi alle 12 flasker i julegave. Vi fik alle det samme, både tjenere, opvaskere, alle fik det samme. Der blev ikke gjort forskel på os."
Fortæl mig i lidt flere detaljer, om dengang du følte, at der var en, der rørte ved din arm.
"Jeg stod helt alene i omklædningsrummet. Jeg skulle have min forklædekjole på. Jeg husker, at den var brun blomstret med flæser, og at man skulle krydse selerne på ryggen. Klokken var omkring 19, altså en time før vi skulle åbne. Nogle af pigerne havde hvide bluser på, men jeg havde ikke, så jeg stod altså i trusser, da jeg mærkede, at der var noget, der rørte ved min arm. Jeg oplevede det, der rørte ved mig, som en stor mandehånd. Jeg kunne også lugte ham. Han lugtede fælt af sved og sure sokker. Jeg blev bange og løb ned i restaurationen.
Jeg kunne mærke det over det hele i butikken , men som regel var det mest i musikkernes rum, altså vores omklædningsrum. Når man gik igennem restaurationen og ud i køkkenet, så var der en trappe op med 4-5 trin, trappen lå på venstre side, overfor lå opvaskerafdelingen og bagtil i køkkenet var der 2 trin op - der stod kokken. Jeg anede intet om ånder på det tidspungt, Første gang jeg hørte om ånder var i 1990 i en tv udsendelse (elevatoren) på tv2."
Flere ansatte fra Absalon-tiden beskriver, hvordan 'det' nærmest har klæbet til dem eller til ting, de har haft med hjem, så de også er begyndt at oplevet mystiske ting derhjemme.
Har du nogensinde oplevet, at noget af 'det' fulgte med dig hjem?
"Jeg husker ikke at der fulgte noget åndeligt med,
når jeg forlod min arbejdtsplads , men jeg har haft nogle
mærkelige oplevelser, efter jeg holdt op i Exalon. Som
sagt blev jeg først rigtigt opmærksom på det
åndelige i 1990 , men før den tid havde jeg nogle
oplevelser, som jeg ikke anede havde tilknytning til åndeverden.
Det er jeg først blevet klar over senere. Jeg er heller
ikke så modig, så jeg tør at gå skridtet
videre, jeg er lidt bange for det ukendte. Men jeg har tit følt,
og jeg føler stadig ting, der sker omkring mig, men jeg
prøver at ignorerer det, der sker, fordi jeg ikke kan
lide det, og fordi jeg er lidt bange for det ukendte."
Personalet begyndte altså ikke pludselig at have disse oplevelser i slut 90erne! Der skete ting længe inden. Bemærk i øvrigt, hvordan Ditte Duksin Vinhøjs beskrivelser rimer med de senere beskrivelser af det mandlige genfærd på stedet.
Dette var sidste afsnit om Diskotek Absalon i denne omgang. Men det er ikke slut. Der er flere løse tråde, flere ender, der skal undersøges. Diskotek Absalon vender tilbage her i Hjemsøgt på Mørket.
Men inden da har Hjemsøgt en række andre spøgelseshistorier fra virkeligheden, fortalt af sidens læsere.
Har du har mystiske oplevelser på Diskotek Absalon?
Har du selv oplevet sære og uforklarlige ting i dette område, eller kender du historier fra Frederiksberggade 38 og nabolag?
Så lad os endelig høre din oplevelse også!
Adressen finder du ved at klikke her.
| Tweet |
