Absalon
Diskoteket og spøgelserne.
Hjemsøgt efterforsker et af landets mest hjemsøgte steder.
MARIE, DEN HVIDE DAME
Diskotek Absalon, 5. del.
Af Steen Langstrup:
Tv-programmet Åndernes magt bragte for en del år siden et afsnit om spøgelserne på Diskotek Absalon. Her havde man inviteret to clairvoyante til at undersøge stedet sammen. Den ene, Frank Munkø, er siden død, mens den anden, Marion Dampier-Jeans, lever stadig i bedste velgående. Jeg kontaktede hende i oktober 2010 og bad hende fortælle om sine oplevelser i Diskoteket.
Marion Dampier-Jeans er måske landets mest kendte clairvoyant. Man kan besøge hendes hjemmeside, hvis man klikker her.
Her følger hendes beskrivelse af tv-optagelserne på Absalon:
"Da jeg blev inviteret til tv-programmet Åndernes Magt, var hverken Frank Munkø (nu gået over på den anden side) eller jeg bekendte med historierne om stedet, hvor diskotek Absalon lå. Jeg havde på det tidspunkt ikke boet i Danmark i 30 år og min hjemby, hvor jeg var født var Slagelse ikke København.
Frank Munkø og jeg mødtes på Rådhuspladsen for herefter sammen at tage hen til bygningen med Absalon med TV folkene.
Stedet var meget tungt og mørkt med en skummel belysning. Der var mange rum og gange både foroven og forneden. For dem der ikke har været der og har set det tomt, er der en følelse af et uhyggeligt og nedslidt sted.
Alt skal udelukkes, og man skal ikke begynde at bruge sin fantasi. Man skal i stedet sætte sin opmærksomhed på selve stedet. Dette er ofte det sværeste for mange; at skelne mellem virkelighed og fantasi.
Det første der gjorde mig opmærksom på, at noget var forkert, var at jeg blev søsyg, svimmel og følte mig syg. Jeg blev så rundtosset, at det var svært at holde koncentrationen.
Vi fik tid til at sidde for os selv, men jeg følte, at denne bygning var af flere årstal og at ingen ting stemte. Der var ånder fra mange forskellige årstal. Derfor var det til at begynde med svært for mig at se, hvad der foregik og hvem der var der.
Frank Munkø var meget syg med cancer i halsen og derfor skød han forkert flere gange, men jeg tog ham under mine vinger, og sammen kunne vi hjælpe. Men det var hårdt, for jeg prøvede at få ham til at tænke i de rigtige baner
I den nederste etage hvor der var et dansegulv, blev jeg forstyrret, fordi der foregik meget forskelligt. Først kunne jeg se en fabrik eller noget lignende, hvor folk engang spiste. Borde, stole og velklædte tjenere, der serverede mad... og derefter noget med små kasser, ligesom cigarkasser fra gamle dage (jeg kan ikke huske alt, men det kom ikke med på TV).
Pludselig så vi mænd fra floden, det var søværnet. Med ét var der en mand der tog fat i mig og begyndte at danse, så jeg måtte danse med som en sømand. Han nævnede skibet, de kom fra og hvordan deres tøj så ud.
Alt dette var beskrevet og kunne dokumenteres, og vores beskrivelse
var 100% rigtig - selv dansen.
Trapperne foroven var meget mærkelige. Jeg blev syg og
svimmel. Derefter gik vi ind i et køkken, hvor jeg følte,
at der var skænderier og at atmosfæren ikke var god.
Alt var så nedtrykkende. Vi endte oppe på den øverste
del af bygningen og dér var der mest fred, men der var
en dame, en Ånd , der engang boede ovre på
den anden side af huset. Jeg så hende tydeligt. Hun hjalp
med Absalon, og de ting som skete derinde. Hendes ånd
er blevet set af mange af de ansatte på Absalon.
Hun står bare der og glor. Hun var hvad vi kalder for en
hjælper; en der hjælper og passer på
de mange ting, der er sket der, og de ånder der kommer
ind og ud af diskoteket. Hun ville hjælpe dem, der arbejdede
der, fordi mange var bange.
Da jeg befandt mig ovenpå blev jeg af denne dame-ånd bedt om at gå på toilettet, der blev jeg syg. Nede i kælderen lå i væggene et aftryk af en kirkegård. Følte der var meget tragiske ånder begravet og mange fattige.
Jeg rendte op til toppen af diskoteket og spurgte, om nogle vidste, om der var en kirkegård neden under dette hus?
Så blev interessen pludselig stor. Jeg forklarede, at der var børn og mange, de var dele af det aftryk, der satte sig i atmosfæren og at det er her, at forstyrrelsen var dårlig, men et aftryk af det, der engang var.
Så mange tror, at på grund af at det er en kirkegård, så skal alt være ondt og farligt og vi begynder at bruge vores livlige fantasi.
Jeg så ingen afdøde fra den nuværende tid men mere fra andre tider. Jeg så at folk var blevet dræbt derinde. Det var et sørgeligt sted. Dengang følte jeg, at det ville være bedre om de lukkede det eller byggede det om.
Frank og jeg begyndte at undersøge stedet. Men vi følte ikke at de ånder var der, fordi de havde gået over på den anden side, de var der, fordi de var nysgerrige og var interesserede i mig og Frank, og denne Dame Ånd var der for at passe på dem som arbejde der.
Af dem der arbejdede der, var der ikke mange, der følte mange forskellige ånder, men de fleste så en dame-ånd , en ånd der kikkede på dem når de arbejdede. Da jeg så hende, sagde hun til mig, at hendes navn var Marie. Og hun var en beboer fra den anden side af gården, af Absalon. TV-folkene undersøgte det og det viste sig at være rigtigt, og det samme gjaldt med de sømænd, deres dansen og skibet. Alt var tjekket ud bagefter."
Når man forsøger at komme til bunds i en spøgelseshistorie, er det naturligt at se på stedets historie. I næste uge fortæller jeg om en voldsom hændelse, som har fandt sted på adressen længe før, nogen overhovedet havde hørt om diskoteker.
Har du har mystiske oplevelser på Diskotek Absalon?
Har du selv oplevet sære og uforklarlige ting i dette område, eller kender du historier fra Frederiksberggade 38 og nabolag?
Så lad os endelig høre din oplevelse også!
Adressen finder du ved at klikke her.
| Tweet |
