Diskotek Absalon, Hjemsøgt, spøgelseshistorier fra virkeligheden


Fik du læst:

Absalon

Succubus, kvindelig dæmon, Diskotek Absalon

Succubus

Clairvoyant Kit Liesel Dalager fortæller

"Det sted er noget af det mest væmmelige, jeg har oplevet. Det er ren ondskab. Det var, som om der blev langt en tung vægt af dårlig energi på mig. Det kom lige med et. Det var hæsligt!"

Diskotek Absalon, 8. afsnit.


Plantagen

Follow Mxrket on Twitter


Absalon

Diskoteket og spøgelserne.

Hjemsøgt efterforsker et af landets mest hjemsøgte steder.


Det hjemsøgte diskotek lå næsten helt oppe ved Rådhuspladsen

 

LEJLIGHEDEN ØVERST OPPE

Diskotek Absalon, 11. del.

 

Af Steen Langstrup:

Helt oppe øverst i det hus, der rummede Diskotek Absalon, lå der en lejlighed, som blev lejet ud, ofte til diskotekets ansatte. En af disse var DJ'en Steen Bay, som en overgang havde studie i lokalerne.

Nanna Andersen, der var inspektør på Diskotek Absalon, fortalte om, hvordan hun selv havde nægtet at sove i lejligheden i afsnittet Det var værst øverst oppe.

En aften i begyndelsen af november 2010 fortalte DJ Steen Bay mig om sine oplevelser på Diskotek Absalon og i lejligheden øverst oppe.

"Jeg fik mit første barn, mens jeg havde studie i lejligheden. Han græd ofte, når vi var i et bestemt rum i lejligheden. Jeg opdagede, at der var et punkt i rummet, hvor han holdt op med at græde, når jeg tog et skridt frem. Så var han glad og rolig. Tog jeg ét skridt tilbage, begyndte han at græde igen. Man kunne simpelthen tænde og slukke for gråden."

"Det skete også tit, når han lå på puslebordet, at han i stedet for at se på mig, så over min skulder på noget bag mig, som om der stod én og lavede titte-bøh bag mig. Man kunne se hans opmærksomhed blive fanget, og hvordan han reagerede, som om han kunne se én bag mig, men der var selvfølgelig ikke nogen."

"Nogle gange, når jeg var på arbejde nede i diskoteket, ringede min kæreste på mobilen oppe fra lejligheden og spurgte, hvor jeg var? 'Jeg er jo på arbejde', svarede jeg. 'Nej,' sagde hun. 'Jeg har lige hørt dig gå rundt heroppe. Men jeg kunne ikke finde dig.' Hun var selvfølgelig helt alene. Jeg var der i hvert fald ikke."

Hvad der end har været i lejligheden øverst oppe, så Steen Bays kæreste ikke den eneste, der har taget det for at være Steen Bay. Han fortæller om en ven, der var oppe at lave noget musik i studiet i lejligheden, mens Steen havde noget, han skulle ordne. Efter en times tid ringer vennen. Han er noget forvirret. Hvorfor er Steen gået igen? Steen forklarer, at han slet ikke er kommet tilbage endnu. Det tror vennen ikke på, han har nemlig hørt ham bevæge sig rundt i lejligheden flere gange.

Men igen, det var i hvert fald ikke Steen.

RESTAURANTEN

Lejligheden lå som sagt helt oppe på toppen af bygningen, oppe under taget med skrå vægge og det hele. Når man skulle op i den kunne man tage to veje. Huset var et virvar af trapper og gange, og at forsøge at beskrive det i ord forvirrer mere end det gavner. Lad blot være sagt, at den ene vej gik gennem baggården. Når man tog den vej, var man nødt til at gå gennem den mørke restaurant.

Restauranten var et af de steder, flere af de ansatte på diskoteket undgik at komme. Det var nogle underlige, lavloftede lokaler, som kun blev brudt til julefrokoster og ellers lå tomme hen resten af året.

En augustnat midt i en hedebølge tager Steen Bay den vej op til lejligheden. Det er tropenat og ulideligt varmt. Sveden står af ham. Lokalet er dunkelt, kun oplyst af det lys, der kommer ind udefra. Og pludselig kan han se sin egen ånde hænge i luften, fuldstændig som om det var frostvejr.

En af dørmændene, fortæller Steen Bay, fornemmede anden gang, at der var nogen, da han gik gennem restauranten. Han stoppede op og mærkede så et slag eller et puf på skulderen. En meget tydelig berøring. Han vendte sig om, og der var ingen.

'Nu begyndte det at blive fjollet', fortæller Steen Bay. Han begyndte at undgå restauranten. Gik gerne en omvej for at tage den anden vej op.

En af hans bekendte. En DJ fra P3 hævdede at have sådan lidt specielle evner. At kunne mærke ting, andre ikke kunne. Han var meget optaget af det åndelige. Fik ændret sit navn pga noget med en numerolog. Steen tænkte, at han ville teste ham lidt og fandt på en undskyldning for at få ham med op i restauranten. Vennen vidste ikke noget om 'det' deroppe. Men da han kom til dørtærsklen, stoppede han brat op. 'Jeg skal ikke derind,' sagde han.

SØMANDEN

Steen Bay var som sagt DJ på Diskotek Absalon. Det store diskotek havde meget højt til loften. De restaurationslokaler, vi lige har hørt om, lå på to etager og begge etager havde vinduer ud mod dansegulvet. Den øverste etage af restauranten havde en balkon ud over dansegulvet. Her var DJ'en placeret.

Havde man som gæst på diskoteket et musikønske, kunne man gå op til DJ'en og hviske ham det i øret. Man måtte op ad trappen, gennem smalle gange - og restauranten for at komme til ham.

Steen Bay fortæller om, hvordan han lige drejede hovedet og lettede på høretelefonerne, når han fornemmede en gæst bag sig. De gav ham så musikønsket og smuttede igen. Steen har været DJ mange steder og har aldrig haft problemer med lige netop det.

Det fik han. For det skete lidt for ofte, at han fornemmede en gæst bag sig, lettede på høretelefonerne og drejede hovedet for at tage imod musikønsket - og så var der ingen. Det blev kun værre med tiden og endte med at genere ham så meget, at han stoppede helt som DJ på Absalon. Han siger, at han efterhånden fornemmede personen ganske tydeligt. Det føltes som mand, der var meget højere end ham selv. Meget rank. Stor. Han rullede på hælene, som en officer, der ser sine tropper an. Knejsende med hænderne på ryggen.

Han mener, at det var en sømand, en admiral eller sådan noget. Det kunne have forbindelse til den bombe modstandsbevægelsen sprængte på stedet i 1943. Der døde vist en del der, siger han. Det var jo tyskersted dengang.

Det antentat kan du læse mere om i afsnittet Terror på Café Mokka.

Det er et faktum, at der blev sprængt en bombe i huset i 1943. Sabotagegruppen BOPA stod bag. Sabotørerne beskrev i aktionsrapport EL-rpt nr. 52, hvordan de placerede bomben under et bord på caféen. I aktionsrapporten kan man læse følgende: 'Ved siden af sad en tysker, der mindst var 1 million værd, han overfyldt med "Egeløv" a la Goering og store distinktioner'.

Serien om Absalon holder en kort vinterferie for at give plads til en spøgelseshistorie indsendt af en dansk soldat. Men Absalon vender stærkt tilbage i februar, hvor Steen Bay fortæller videre om sine oplevelser på diskoteket.


Har du har mystiske oplevelser på Diskotek Absalon?

Har du selv oplevet sære og uforklarlige ting i dette område, eller kender du historier fra Frederiksberggade 38 og nabolag?

Så lad os endelig høre din oplevelse også!

Adressen finder du ved at klikke her.




Hjemsøgt - Spøgelseshistorier fra virkeligheden

Fik du læst:

Absalon

Nanna Andersen inspektør på det hjemsøgte diskotek Absalon

Det var værst øverst oppe

Fhv. inspektør på diskoteket, Nanna Andersen fortæller

"Inde i restauranten kunne jeg af og til mærke denne store mande-agtige ... ting. En dag kom han helt tæt bagved mig og sagde: Skrid! Jeg hørte ordet: Skrid! Det var en mandestemme. Siden ville jeg ikke derop."

Diskotek Absalon, 2. afsnit.