Absalon

Diskoteket og spøgelserne.

Hjemsøgt efterforsker et af landets mest hjemsøgte steder.

GRAVSOEN

Diskotek Absalon, 3. del.

Af Steen Langstrup:

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff er forfatter til bogen Guide til det okkulte Danmark, der blandt mange andre hjemsøgte steder også er forbi Diskotek Absalon og Clemens Kirkegård.

Han virker som et oplagt sted at begynde, hvis man gerne vil vide noget om, hvad der er foregået af sære og mystiske ting på området. Jeg fandt ham på Facebook og bad ham fortælle lidt om, hvad folk i tidligere tider har oplevet i dette område.

"Beskrivelserne her var meget de samme som overalt i landet på dette tidspunkt. KIRKELAM (spøgelseslam), HELHESTE (spøgelsesheste) og GRAVSØER (spøgelsesgrise) huserede der talrige historier om. På Skt. Clemens var gravsoen den mest almindelige.

Fælles for disse spøgelsesdyr var ifølge øjenvidnerne deres noget lurvede udseende, grå eller sorte farver og lysende, ildevarslende øjne. Der var dog også et andet, mere aparte fællesskab, nemlig det faktum, at man altid berettede, at dyrene haltede. Den gængse forklaring på dette halteri var i folkemunde, at dyrene gik igen fordi de var blevet ofret ved kirkens opførelse og lagt i fundamentet, hvor deres "livsenergi" skulle give bygningen styrke i evigheden og for de skulle blive liggende i døden brækkede man deres ene forben, inden man kastede jord på dem. Derfor haltede de, når de gik igen.

Et andet datidigt forsøg på at forklare fænomenerne var, at spøgelsesdyrene var de åndelige efterladenskaber af myrdede eller syge børn, der ikke kunne finde ro.

Som skrevet i bogen blev disse syn fortolket som skæbnesvangre varsler om kommende død for øjenvidnet selv eller den nærmeste familie.

Jeg er stødt på en meget levende historie om en mands rystende og truende møde med en Kirkegrime så sent som i 1800-årene, men det var i Helsingør.

I vore dage har man mærket det overnaturlige i området andre steder end på det beskrevne diskotek Absalon. Eksempelvis er der flere spøgelseshistorier fra det nærliggende (netop restaurerede) Palads Hotel, der også ligger på det gamle kirkeområde, men med indgang mod Rådhuspladsen."

- Hvad tror du, der fremkaldte det?

"Det er svært at sige. Der har ikke været meget lys her om aftenen. København fik først gadebelysning langt, langt senere. Desuden har været en stor respekt for og frygt omkring selve kirkegården som plads. Muligvis har indbyggerne kunnet hidse sig op til at se syner eller "oversætte" synet af de dyr, der havde forvildet sig ind på kirkegården naturligt, måske har der været lysende Sankthansorme, eller måske har der været nogle, der har haft en interesse i at iscenesætte spøgeriet og holde folk væk fra deres dystre, natlige aktiviteter, eksempelvis gravrøvere (under de seneste udgravninger fandt arkæologerne et barneskelet med et kobbersmykke, så der har sikkert været en del at grave efter). Måske har det også bare spøgt helt vildt i en tid hvor folk var mere åbne for det. Jeg dømmer det ikke, og tager sådan set heller ikke stilling til, om der findes spøgelser eller ej.

En ting er dog sikkert: Det var nok ikke alle de uhyggelige historier, der havde overnaturlige ophav.

Datidens lægevidenskab var ikke så fremskreden, så derfor blev mange skindøde begravet ved en fejltagelse og vågnede først op i kisten under jorden. Der er historier om, hvordan man i København om natten kunne høre deres desperate skrig under jorden, og det forekommer mig at jeg har læst et sted, at naboerne til Helligåndskirken har klaget til byen over larmen og bedt om at man ville sikre sig folks egentlige død, inden man kulede dem ned, simpelthen fordi det generede aftenkaffen.

Så kirkegårde dengang har simpelthen i sandhed været et oplevelsesfyldt sted.

Det har helt sikkert været ekkoerne af disse oplevelser, der har fået H.C. Andersen til altid at lægge en seddel på sit natbord på hotelværelser med den håndskrevne meddelelse "Jeg er kun skindød". Han skulle ikke nyde noget."

CLEMENS KIRKEGÅRD

- Clemens kirkegård. Den er jo langt fra den eneste nedlagte kirkegård i landet. Hvorfor er denne mon så den mest hjemsøgte af dem?

"Jeg tror faktisk ikke den er nedlagt som sådan. Jeg tror den er glemt eller inddraget på den måde at forstå, at kirkegårdens "lejere" jo aldrig er blevet spurgt eller opsagt.

Det er jo altid en kilde til gode spøgerier at bygge nyt ovenpå en kirkegård. Og allerede da Diskotek Absalon fik gravet ud til sine mange øltanke i kælderen havde man fundet talrige skelletter, økser, mm., som afslørede, at her var en godt fyldt gravplads. Ingen var dog forberedt på de mange fund, der faktisk dukkede op, da diskoteket blev jævnet med jorden og de arkæologiske udgravninger først gik i gang i foråret og forsommeren 2008.

Huset blev jo revet ned lige efter udgivelsen af Guide til det Okkulte Danmark Bind II, og eksisterer derfor ikke længere som egentligt spøgelsesturistmål derfor vil det højest sandsynligt også udgå i følgende genoptryk eller versioner af bøgerne, med mindre den nye bygning, der opstår her vil arve spøgerierne.

Arkæologerne fandt under dansegulvet ligene af mere end 500 mennesker, heraf mindst 250 børn.

Det er i øvrigt meget naturligt at netop Københavns ældste kirke skulle opkaldes efter helgenen Clemens. Havnebyens vigtigste livsåre var jo vandet, og Sct. Clemens er traditionelt kendt som søfolkenes skytsengel."

GAMMEL OVERTRO

I følge Historie-Online.dk blev gravsoen også kaldt for Gloso og Glumso. 'Glo' skulle betyde 'Skinne', da grisene kunne være hvide, mens 'Glum' betyder 'Skummel', hvilket var de sorte af grisene. Det fortælles også samme sted, at soen i virkeligheden skulle være sjælene fra myrdede børn.

Den ældste nedskrevne tekst om en dansk gravso er at finde i bogen 'Sielebog, det er, En Christelig oc nyttig Handbog om Menniskens Siel, baade de Gudfryctigis oc Wgudeligis: Uddragen aff den Hellige Scrifft, oc Hellge Lærefædris Bøger' af Hans Lauridsen. Bogen er fra 1587, små 50 år efter nedlæggelsen af Clemens Kirke.

Præsten og magisteren Hans Lauridsen var blandt andet kapellan ved Frue Kirke i København. Sjælebogen tager fat i forskellig gammel overtro, som stadig var almindelig i 1587, blandt andet varulve og dæmoner, og forsøger med en blanding af fornuft og Bibel at mane dem i jorden. På det tidspunkt var troen på disse overnaturlige ting blodig alvor. 30 år senere indførte kongen en lov, der skulle komme hekse og tolddomspak til livs, og den lov satte for alvor gang i bålene i Danmark, for nu skulle heksene udryddes. Mange uskyldige kvinder døde som følge af Christian den Fjerdes overtro.

Den Gravso, Hans Lauridsen beskriver i sin sjælebog, fandtes på Clemens Kirkegård.

I næste uge snakker jeg med en anden med profesionel viden om spøgelserne på Absalon: Nynne Vidgren, ejer af Ghosttours, der arrangerer spøgelsesture i København.