Hjemsøgt, spøgelseshistorier fra virkeligheden


Fik du læst:

Hjemsøgt

Steen Langstrup fotograferet af Anne Marie Pedersen

TROR DU PÅ SPØGELSER?

Steen Langstrup om formålet med at indsamle spøgelseshistorier fra virkeligheden

"Der er historier om spøgelser i alle kulturer. De er lige så gamle som mennesket, og selvom det nok i dag er svært at finde mange danskere, der ved højlys dag vil indrømme, at de tror på spøgelser, så gemmer overraskende mange alligevel på små uhyggelige oplevelser."


Plantagen

Follow Mxrket on Twitter


Hjemsøgt


Syv Kirke foto Billie Strange

 

DET SELVSPILLENDE ORGEL I SYV KIRKE

Spøger det på hellig jord?

 

En dag stod min farfar på vores gårdsplads og talte lavt med en anden mand om mystiske ting der skete i kirken. Lamperne snurrede rundt og tændte af sig selv. Lysestagerne bøjede sig. Orglet spillede af sig selv.

 

Baggrunden for denne historie:

En læser har indsendt denne fortælling om en hjemsøgt kirke. Hun ønsker at være anonym, men jeg er selvfølgelig bekendt med hendes identitet.

Foto af Syv Kirke: Billie Strange.

 

DET SELVSPILLENDE ORGEL I SYV KIRKE

 

Hej Mørket

 

At læse Plantagen 3 med det famøse selvspillende orgel, fik mig et kort sekund til at mindes min barndom. For der findes faktisk mindst en kirke i Danmark, hvor orglet efter sigende skulle have spillet helt af sig selv!

 

Det selvspillende orgel i Syv Kirke

 

Jeg er født i 1965. Fra 1972-1979 var min mor og far Jehovas Vidner. Vi boede på en af gårdene i Kirke Syv sammen med min farfar og farmor.

Min farfar var en af de "ældste" og han kunne ellers godt nok nogle skræmmende historier om malerier der kom små dæmoner ud af, Harmaggeddon m.m.

Jeg kom overalt på grunden og stødte ­ heldigvis havde jeg nær sagt -aldrig ind i hverken Jehova eller Satan. Ikke engang et undseeligt spøgelse.

Det er først som voksen i et helt almindeligt tresser parcelhus, at jeg har haft et par alternative oplevelser. Men det er en helt anden historie!

I Kirke Syv har man en fin hvid kirke der hedder Syv kirke (den syvende kirke i sognet).

Det er den nydelige kirke klods op af en gravhøj som Paprika Steen kommer kørende i mod, mens hun rammes af stenslag i en eller anden reklame.

Tilbage i halvfjerdserne - tæt ved kirken boede en flink klokker og hans kone. Pludselig en dag var de flyttet over hals og hoved. Der blev snakket i den lillebitte by. Og jeg havde lange ører.

En dag stod min farfar på vores gårdsplads og talte lavt med en anden mand om mystiske ting der skete i kirken. Lamperne snurrede rundt og tændte af sig selv. Lysestagerne bøjede sig. Orglet spillede af sig selv. Selv den dag flyttefolk blev hyret til at udskifte orglet, spillede det efter sigende på vejen ud i flyttebilen. Jeg kan huske forkert. Jeg var ikke så gammel. Men jeg er ret sikker på at jeg husker det som fortalt. Så meget spændende skete der trods alt ikke i byen! Set i bakspejlet, tænker jeg at det nok har passet min farfar godt med den slags dæmoniske historier om en dansk folkekirke. Men hvorfor flyttede klokkeren og hans kone så? Og hvad med de andre ikke-religiøse der også snakkede? Desværre er mange af de lokale døde i dag. Også min farfar.

Men min farmor lever stadig. Måske skulle jeg tage mod til mig og spørge til de gode gamle dage. Min mor supplerede lige historien med at lyset også tændte af sig selv.

Mit budskab er at det kan godt være at Danmarks bedste gyserforfatter har en masse fuldstændigt forrykte fantasier. Men måske overgås/suppleres disse fantasier nogle gange af virkeligheden.

I alt fald er det tankevækkende hvis der sker okkulte??/skræmmende hændelser på såkaldt "hellig grund". Personligt synes jeg at gamle kirker er noget af det smukkeste og jeg er i dag selv medlem af folkekirken.

Men jeg skulle sørme aldrig nogen sinde overnatte alene i en kirke. ALDRIG.

 


Vi vil også meget gerne høre DINE overnaturlige oplevelser!

Har du set et spøgelse, kender du til historier om hjemsøgte steder, eller har du oplevet andet overnaturligt?

Så lad os endelig høre din oplevelse også!

Adressen finder du ved at klikke her.




Hjemsøgt - Spøgelseshistorier fra virkeligheden

Fik du læst:

Hjemsøgt

Spøgelser gys uhygge

HJEMSØGT RESTAURANT I KØBENHAVN

Personalet på restaurant i København oplever sære ting

"Han føler pludselig at han ser en mærkelig bevægelse ud af øjenkrogen på skærmen, hvorefter han vender hovedet og kigger på skærmen der derefter går i sort. Der går 6-7, max 10 sekunder og så vender billedet tilbage."

Årets Hjemsøgt 2010 - valgt af Mørkets læsere som den uhyggeligste autentiske spøgelseshistorie i 2010.

DENNE AUTENTISKE SPØGELSESHISTORIE BLEV KÅRET SOM ÅRETS HJEMSØGT 2010 af Mørkets læsere.