WORK IN PROGRESS

Fra en tid med smerter

En djævelsk proces

 

Læs mere om de ting, jeg arbejder på, netop nu.

 

13. april 2018

Romanen er nu skrevet og redigeret og er sendt til den endelige korrektur hos min dygtige korrekturlæser Anne Nielsen. Imens har jeg kastet mig over fremtidige projekter. Jeg arbejder aldrig kun på en bog ad gangen. Der er mange i forskellige stadier, fra tågede idéer, over mere gennemtænkte idéer til vedligeholdelse af tidligere udgivne værker. Man bliver aldrig helt færdig. Nye udgaver skal forberedes, oversættelser og rettigheder varetages, og så er der jo den dersens film, der endelig er færdig.

Selve skriveprocessen på min kommende roman, som jeg venter lidt med at røbe titlen på, har været et langtrukkent og til tider sammenbidt forløb. Min ryg gik i smadder netop som jeg for alvor skulle i gang med at skrive. Jeg har aldrig været nogen sportsmand, og de mere end 30 år, jeg har brugt på at skabe en karriere som historiefortæller, først som tegneserietegner og siden som forfatter, har betydet mange timer siddende foran skrivebordet. Det hårde arbejde er blandt mange af årsagerne til, at det er lykkedes mig at leve af det, men det havde så også en pris. Min ryg var fucked. En morgen sagde den fra. Og i uger efter det kunne jeg dårligt stå på benene - eller sidde på min stol og arbejde. Bogen stod stille, jeg kunne ikke en skid. Efter at have været sygemeldt nogle uger, raskmeldte jeg mig, ikke fordi jeg overhovedet havde fået det bedre, men fordi jeg blev så pokkers stresset af kommunen, at jeg måtte se i øjnene, at jeg havde for mange rygsmerter til at magte at være sygemeldt.

Jeg var hos BodySDS et par gange, og det hjalp noget. Jeg kunne sidde et par timer og skrive eller passe 2 Feets andre opgaver. Men situationen var stadig ikke holdbar. Røntgenbilleder viste, at min ryg havde et sidelæns S-formet svaj, samtidig med at en af ryghvirvlerne havde drejet sig, og beskeden fra lægen var, at det formentligt var noget, jeg måtte lære at leve med. Men hun henviste mig dog til en fysioterapeut, der satte mig i gang med et længere træningsforløb, der måske kunne rette min ryg på sigt. Jeg havde på det tidspunkt aldrig været i et træningscenter før, og det var frygteligt grænseoverskridende at begynde der - og der gik mange uger, før jeg oplevede den første dag uden smerter.

Nogenlunde samtidig med, at jeg blev færdig med bogen, stoppede forløbet hos fysioterapeuten, og jeg er i dag nogenlunde smertefri næsten alle dage, og træner sgu også flere gange om ugen - jeg er nærmest en anden, en ny Steen. Og bogen er på vej. Den udkommer til efteråret efter et djævelsk forløb fuld af smerter, men djævelske smerter spiller så også en særdeles central rolle i den bog.


Da den nye historie foregår i en forladt bygning, har jeg de sidste mange måneder delt billeder, jeg har taget rundt omkring i verden af forladte bygninger, da historien er udsprunget af min fascination af det forladte, det forfaldne og det hemmelighedsfulde.

Denne gang går turen til ørkenlandsbyen Chebika i Tunesien, hvor jeg tog dette billede tilbage i 2004. Hele landsbyen er en forladt spøgelsesby, der langsomt smuldrer hen under den bagende ørkensol. Der er knastørt og ekstremt varmt. Saharas sand er langsomt, men sikkert ved at sluge landsbyen, der på Jesu tid rummede en romersk forpost. Der boede mennesker i disse huse helt frem til 1969, hvor et voldsomt skybrud ødelagde hele landsbyen. En ny by er siden vokset frem neden for ruinerne, tættere på oasen, mens hele den gamle landsby blev opgivet og forladt.

Som alle forladte steder rummer ruinerne et ekko af liv, et pust af levet liv og måske antydningen af noget i skyggerne, man kun fornemmer, men for mig siger disse bygninger noget særligt om livet om skæbens ironi. Dette er en landsby, der har overlevet under Sarahas bagende sol i årtusinder, for en dag at blive udslettet af et regnskyld.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien