WORK IN PROGRESS

Om inspirationen til ny roman

Forladt og glemt, men rig på stemning

 

Læs mere om de ting, jeg arbejder på, netop nu.

 

13. november 2017

For en måned siden lovede jeg at dele billeder af forladte bygninger, mens arbejdet på min næste horrorroman står på. Det er nemlig sådan, at inspirationen til denne roman har afsæt i en dyb fascination af forladte bygninger. De pirrer min fantasi, og lever man af at skrive, lærer man hurtigt at skatte de ting, der sætter fantasien i gang.

Jeg begyndte for mange år siden at tage billeder af forladte bygninger, især når jeg var ude at rejse. Det startede tilbage på min bryllupsrejse i 1997 med en forladt bygning, jeg ikke fik fotograferet. Vi var på Aegina i Grækenland og havde lejet en Fiat Panda, som vi kørte rundt i. Vi fik forvildet os ud af en snoet vej, der førte os forbi en bugt med en lille strand. Ved denne strand lå der et forladt og faldefærdigt resort med lasede parasoller og strandstole, tom pool, restaurant, lobby og tennisbane. Det havde tydeligvis stået tomt i flere år. Det var som taget ud af en zombiefilm. Hele området forladt, glemt, men på sin egen hemmelighedsfulde måde stadig fuld af liv og stemning. Vi stoppede kort, men gik ikke ud af bilen og tog ingen billeder. Vi sad der bare og sugede stemningen til os.

Jeg har derfor ingen billeder af det forladte resort på Aegina, og det ærgrer mig, at jeg ikke kan dele et billede af det her. For selvom den bog, jeg skriver på nu, ikke foregår på et glemt resort, så var stedet så mættet af stemning, at det stadig runger så intenst i mig, at jeg siden har sørget for altid at fotografere forladte bygninger, når jeg møder dem ude i verden.

Spøgelseshuse, ruiner, opgivede byggeprojekter, glemte steder. Hver og et af dem kunne rumme en god historie, et iskoldt gys, dystre hemmeligheder og ting, man ikke vil møde en mørk aften.

I mangel på billeder af resortet på Aegina vil jeg i stedet dele et af en af de mange andre forladte bygninger, jeg siden har fotograferet. Denne fra Bangkok i Thailand.

Og ja, arbejdet med romanen skrider stille og roligt fremad. Jeg er ikke halvvejs endnu, men det nærmer sig. Mit gæt er, at den vil være på over 500 sider, når den engang er færdigskrevet. Det er som skrevet i et tidligere 'Work in Progress'-indlæg den længste og mest komplicerede roman fra min hånd i mange år.

 

 

Dette er det højeste spøgelseshus, jeg har fotograferet til dato. Jeg tog billedet i 2011 fra breden af Chao Phraya, floden der løber gennem Bangkok. Vi var lige kommet i land efter en noget våd tur i en longtailboat og stod og forsøgte at regne ud, hvordan i al verden, vi nu kom tilbage til hotellet. Jeg tror, at det var min ældste søn, Magnus, der spottede den forladte skyskraber. Jeg skyndte mig selvfølgelig at tage et par hurtige billeder af den, selvom jeg ikke rigtig troede på, at det virkelig var en forladt bygning. En fucking skyskraber. Hvem bygger et så stort hus og forlader det igen?

Men den er god nok. Huset hedder Sathorn Unique Tower. Det er 185 meter højt og rummer 47 etager. Det blev opført for tyve år siden, men aldrig færdiggjort. Siden byggeriet blev opgivet, har spøgelsestårnet fået lov til at stå og forfalde. Ingen vil betale for at bygge det færdigt og slet ingen for at rive det ned igen, så der står det.

En forladt mini-verden midt i Bangkoks summende liv, en ø fuld af hemmeligheder i et hav af lys og bilkøer, glemt og forladt, nærmest som i en blind vinkel. Men det smuldrer, vind og vejr gør deres, tiden bider, og en dag styrter det måske sammen.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien